Adventure Segmenter
Udforsk, hvordan kortlægningen og segmenteringen af turister i Grønland er forbundet.
→ Læs mere
På globalt plan har adventure turisme operatører i gennemsnit mere end 40 ansatte, og med industriens fortsatte vækst vil dette mønster uden tvivl skifte i retning af større og stærkere virksomheder i de kommende år.
I Grønland er billedet dog fortsat et andet, når vi kigger på de virksomheder, der af egen vinding implementerer værdier som bæredygtighed og ansvarlighed i virksomheden.
Samtidig er der langt færre menneskelige og økonomiske ressourcer til rådighed på vores hjemlige arbejdsmarked, men det forhindrer ikke en række lokale virksomheder i at praktisere adventure turisme i en størrelsesorden, der passer med grønlandske forhold og muligheder.
Greenland Outdoors er en lille turudbyder i Kangerlussuaq, der på et udtalt værdigrundlag baseret på bæredygtighed og ansvarlighed leverer produkter, der er tydelige eksempler på, at adventure ikke behøver at være stort anlagt og koste mange penge for at være en succes.
Stifteren Jens-Pavia Brandt fokuserer på en kombination af natur-, kultur- og dyrelivsoplevelser og lægger vægt på, at gæster, der kommer ud i den grønlandske natur, føler sig som en del af et tredimensionelt landskab der også indeholder historier om nutidens og tidligere tiders brug af landet og dyrelivet.
Kerneprodukterne er kajaksejlads, dyrelivsoplevelser, vandreture, kulturhistoriske oplevelser og historiefortælling – ofte i en kombination af flere oplevelser på samme tur.
Greenland Outdoors begyndte med realiseringen af en drøm, drevet af passionen om at formidle de naturoplevelser, som Jens-Pavia selv har i Kangerlussuaq, hvor han i dag bor sammen med sin familie.
“Ideen om at starte mit eget firma med ture i naturen har jeg haft meget længe”, fortæller Jens-Pavia. ”Glæden ved at være i naturen og leve af naturen er den grundlæggende drivkraft bag dette, og da jeg arbejdede som styrmand tilbragte jeg mange timer med at spejde ind på land og forestille mig, hvor fantastisk det må være at kunne udforske den spændende kyst og indlandet vi sejlede forbi.”
På den baggrund etablerede han sig i Kangerlussuaq på et værdigrundlag, der handler om at give turisten den bedst mulige oplevelse af natur, dyreliv, kultur og historie.
Samtidig følte han et behov for, at flere i Grønland bruger deres erfaringer til at skabe oplevelser for andre:
“Jeg vil gerne gøre det på en ærlig måde, der både viser vort lands gode og mindre gode sider. Det er gjort med omtanke for naturen og dyrelivet, så vort aftryk i naturen bliver så lille og så skånsomt som muligt. Samtidig skal det ske med respekt for fangerfamilierne, som ikke skal have forstyrret deres jagt eller føle sig udstillede.”
Adventure turisme antager mange former og aktører i erhvervet udtrykker de grundlæggende værdier på forskellige måder, men i sidste ende er kernen i Jens-Pavias virksomhed klassisk adventure turisme med et udtalt fokus på kombinationen af natur, kultur og aktive oplevelser i et bæredygtigt perspektiv:
“Denne omtanke og de værdier ser jeg gerne Greenland Outdoors udvikle sig med også på sigt, så et ønske om økonomisk vækst ikke må overstige eller gå forud for de grundlæggende værdier. Samtidig vil jeg meget gerne være med til at uddanne nye grønlandske guider, som kan indgå i vores virksomhed – eller endnu bedre; starte deres egen virksomhed, som vi så efterfølgende kan samarbejde med.”
“En af de oplevelser der fik mig til at starte Greenland Outdoors kommer fra min tid på Iscentralen i Narsarsuaq, hvor jeg så hvordan mange udlændinge kommer for at guide turister. Nogle guider havde aldrig været i Grønland før, og jeg følte at dette måtte være en opgave vi selv burde løse i Grønland i så vid udstrækning som muligt.”
– Jens Pavia
Udforsk, hvordan kortlægningen og segmenteringen af turister i Grønland er forbundet.
→ Læs mere
Hvad er adventure turisme i Grønland? Hvordan arbejdet Visit Greenland med det?
→ Læs mere
Hvad er Adventure Travel Trade Association (ATTA) netværket, og hvordan fungerer det?
→ Læs mere
Rammebetingelser er et værktøj for værdiforøgelse. Hvad er byggestenene for adventure turisme?
→ Læs mere
Menneskelige ressourcer og adventure. Professionelle guider er en af turoperatørernes primære aktiver.
→ Læs mere
Fælles ansvar i all led af forsyningskæden. Læs om, hvor vigtigt partnerskaber mellem virksomheder er i en forsyningskæde.
→ Læs mere