Hotel Søma Nuuk
– kurser og konferencer

Hotel Søma Nuuk, håndværker, turist eller konferencegæst – alle er velkommen på det hyggelige Hotel Søma Nuuk ved havnen i hovedstaden Nuuk. Det 3-stjernede hotel har 41 værelser og et cafeteria, hvor byens lokale også ynder at indtage et dejligt måltid mad – hvad enten det er til morgen, middag eller aften.

I konferenceafdelingen er der plads til 30 personer til møder, kurser eller konferencer. Udover et plenumlokale er der flere grupperum i de lyse og venlige omgivelser med alt i moderne AV-udstyr og med trådløst netværk. Konferenceafdelingen er også klassificeret med 3 stjerner.

Fra Hotel Søma Nuuk kan man holde øje med trafikken af trawlere, passagerskibe og godstransport, men samtidig er der fred og ro på hotellet, så man kan fokusere på det faglige indhold og få en god nats søvn.

I Nuuk er der flere turoperatører, der kan hjælpe med at arrangere guidede ture i byen og de skønne fjorde, der omgiver Nuuk. Der er altid masser af liv i Grønlands hovedstad og rig mulighed for at opleve byen på egen hånd – her findes Grønlands Nationalmuseum, butikker, svømmehal og et pænt udvalg af caféer, barer og restauranter.

KONTAKTINFORMATION

Hotel Søma Nuuk

Marinevej 3
3900 Nuuk

Telefon: +299 32 10 29
E-mail: nuuk@hotelsoma.gl

Hjemmeside
Facebook