Grønland – det uigennemtrængelige land skåret ud af gletsjere og is – har med rette et ry for at være svært at komme til eller rundt i på grund af de naturlige barrierer. I det 12. største land i verden målt på areal er der ikke to byer, som er forbundet med vej. Tiltrækningen af denne udfordring – højden på dets tinder og strabadserne ved det Arktiske vejrlig – har trukket eventyrere til Grønland i hundreder af år. Nu skifter tiderne dog, og nye infrastrukturadgangsprojekter betyder, at Grønland åbner sine døre til nye muligheder. Det emne er i fokus for denne artikel om Arctic Circle Road.
Destination Arctic Circle er det turismebrand, der repræsenterer Qeqqata Kommune i Grønland, der strækker sig over det midterste Vestgrønland. Sisimiut, der med 5.600 beboere er Grønlands næststørste by, er også den meget stolte hovedstad i regionen. Kangerlussuaq er den nuværende hovedadgangsvej til Grønland, og starten eller slutningen på mange løb, eventyr og ekspeditioner. Det er måske ikke overraskende, at det netop er her – hvor folk kommer for at udfordre sig selv – at de lokale også kan lide at udforske nye muligheder. Afveje valgmuligheder og forbedre muligheden for at skabe en højere livskvalitet.
Arctic Circle Road er en af de muligheder, der bliver udforsket. Det er dog ikke et nyt koncept. Den foreslåede grusvej mellem Kangerlussuaq og Sisimiut er en idé, der blev præsenteret helt tilbage i 1960’erne, men der er blevet ført aktiv kampagne for den i de sidste 25 år. Med den ukendte fremtidige rolle for Kangerlussuaq lufthavn på grund af afledningen af trafik til de nye lufthavne i Ilulissat og Nuuk, har kommunen skubbet endnu hårdere på for at udvikle vejen og puste nyt liv i destinationen.
Malik Berthelsen, borgmester af Qeqqata Kommune, siger
”I de sidste par år, er Arktis området blevet mere og mere populært. Arctic Circle Road åbner muligheder for turister, der ønsker at opleve Grønlands storslåede natur. Jeg er ikke i tvivl om, at der kommer flere turister, hvis vi skaber attraktive produkter, også under vinteren til langrend eller hundeslæde ekspeditioner. Det vil blive endnu mere oplevelsesværdigt, hvis der er overnatningsmuligheder i området. Det er blevet bevist, at andre lande har godt af, at have berømte, åbne veje, så hvorfor kan vi ikke gøre dette i Grønland? ”
I september 2021 nåede Arctic Circle Vejprojektet en milepæl, da en uafhængig rapport fra Oxford Global Projects bestilt af den grønlandske regering viste, at der er en solid økonomi bag at fortsætte planlægningen og designet af vejen.
Undersøgelsen fokuserede snævert på gavn fra turismen, og det var baseret på OGPs statistiske analyse, at Arctic Circle Road sandsynligvis vil opnå en positiv cost-benefit ratio selv under konservative forudsætninger. Det vil stadig være sagen, selv hvis byggeriet ender med at koste tre gange mere end oprindeligt forudsat. Den potentielle ændring i befolkningens demografi som følge af Kangerlussuaqs evt. tab af status som lufthavn vil ikke ændre denne analyse. Faktisk kunne Arctic Circle Road tiltrække nye investeringer og indbyggere til byen som en turismehub.
Rapporten bekræftede, at de forventede fordele fra turismen som fremlagt er plausible. Målet med at etablere vejen er at gøre billigere, mere fleksibel uafhængig landtransport mulig, for på den måde at åbne nye område for turisme og virksomheder. Turismemuligheder inkluderer lettere adgang til at udforske UNESCO Verdensarvsområdet, Aasivissuit – Nipisat, Inuits Jagtområde Mellem Is og Hav, og lettere tilgængelige ture til baglandet ved hjælp af køretøjer såsom fat-bikes og ATV’er, mens man tager hensyn til bevaring af de omgivende miljø. Det fordrer muligheden for nye hytter og hoteller langs vejen – inklusiv at skabe oplevelser for et bredere udvalg af turister end det nuværende segment af selvforsynende ekstremeventyrere, der vandrer Arctic CircleTrail.
UPDATE oktober 2022: En rapport fra The Oxford Global Projects udløste 5 mio. kroner fra både regeringen og kommunen til at undersøge og planlægge Arctic Circle Vejen. Virksomheden Verkis vandt udbuddet og forventer at have den eksakte placering af vejen og et opdateret estimat over omkostninger klar i 2023, så Arctic Circle Vejen forhåbentlig kan anlægges i perioden 2024-2026.
En af de største bekymringer ved Arctic Circle Road var, at den ville påvirke vildmarksoplevelsen på den berømte 160 kilometer lange Arctic Circle Trail. Det er fordi vejen deler forløb med noget af ruten. For at gøre plads til vejen er der etableret en sydlig rute i retning mod Sarfannguit. Vandrere kan anvende denne rute i stedet og derved fortsat nyde at vandre i den fredfyldte vildmark. Bemærk at der opstår muligheder ved denne omvej. For eksempel kan vandrere vælge en kortere rute og fortsætte rejsen via en anden transportform end til fods. Og Sarfannguit – en bygd med under 100 indbyggere – kan få gavn af turismen.
Kira Mogensen, Destination Manager for Destination Arctic Circle siger,
“Vejen skaber en masse muligheder og tillader os at udvikle idéer, der hidtil har været umulige at udvikle. Rapporten præsenterer en positiv cost/benefit analyse af Arctic Circle Roads potentiale. Fordelene ved vejen er ikke kun begrænset til turismen men rækker langt videre.”
Selvom den økonomiske vurdering fokuserer på fordelene ved turisme, nævner rapporten også relaterede fordele såsom yderligere investeringer, lavere leveomkostninger og muligheden for at etablere flere videnskabelige og forskningsprojekter dybere i Grønlands natur. Det er heller ikke uvæsentligt, at investeringen vil understøtte de lokales ønske og behov.
Der er et par projekter omkring Arctic Circle Vejen, der enten er direkte udledt af eller inspireret af vejen. Heriblandt et ATV-spor, der forbinder Kangerlussuaq med Sisimiut.
Et 130 kilometer langt ATV-spor fra Kangerlussuaq til Kangerlussuaq Tulleq blev færdiggjort i 2020-21 efter at have fået miljøgodkendelsen Environmental Impact Assessment (EIA) i 2020. Den sidste del til Sismiut fra Kangerlussuaq Tulleq til Sisimiut, hvoraf 25 kilometer går gennem Sisimiuts vandskels-område, fik først sin EIA-godkendelse af regeringen i juni 2022, så den del vil blive anlagt i sommeren 2023. Hele ATV-sporet fra Kangerlussuaq til Sisimiut vil først være åbent og klar til brug i efteråret 2023.
Det har været diskuteret, om sporet vil gøre transport lettere om sommeren mellem de to samfund og også tillade udviklingen af nye former for adventureturisme.
Bo Lings fra adventureudstyrsleverandøren Sirius Greenland var en af de første til at teste Arctic Circle ATV-sporet med sin familie, venner og kolleger. Han forklarer:
“Vi har længe drømt om dette spor, hvor vi i dag allerede kan udbyde vinterekspeditionerne på fat bikes og snescootere. Med et sommerspor kan vi udvikle produktporteføljen og opgradere oplevelsen med strategisk placerede lejre, der også gør det lettere for os at operere. Det testturen viser os er, at produktet er ideelt for folk, der vil have en naturoplevelse, som tidligere kun var tilgængelig for ekstreme eventyrere. Med ATV-sporet kan vi levere storartet guidet service til blødere adventure-rejsende.”
Et afstikker-spor fra Kangerlussuaq-Sisimiut ATV-sporet til UNESCO Verdensarv-nøglestedet Aassivissuit er under planlæggelse i et samarbejde mellem Aasivissuit-Nipisats Verdensarvs-styregruppe, Greenland Visitor Center (GVC) og Qeqqata Kommune. Et sårbarhedsstudie-besøg med repræsentanter fra Grønlands Nationalmuseum, Grønlands Naturinstitut, en GVC-konsulent og Qeqqata Kommune fandt sted i august 2022 for at planlægge ATV-sporet ved Qeqqata Kommune og Aasivissuits kulturminder ved GVC. GCV er den grønlandske regerings virksomhed, der står bag besøgscentrene og kulturminderne, hvoraf Ilulissat Isfjordscenter var det første besøgscenter, og Nipisat og Aasivissuit var de første fredede kulturminder.
Dristige projekter som Arctic Circle Road forudsætter vovede løsninger, der kan tilpasses til alle slags forhold. I 2020 blev en aftale underskrevet mellem det grønlandske selskab Arctic Circle Carrier, den islandske køretøjsproducent Jakar og Qeqqata Kommune om at levere et køretøj specifikt designet til det grønlandske miljø. Ari Arnórsson, stifter af Jakar ehf, siger:
“Vi tager teknologi, som islændinge har udviklet over 40 år, til det næste niveau ved at tilpasse køretøjer til naturen i stedet for at tilpasse naturen til køretøjer. I dette tilfælde starter vi fra bunden, hvilket betyder at dette vil være et grønlandsk køretøj.”
Det er intentionen, at Ísar “Roadless Rapid Transit™” systemet kan anvendes globalt til landtransport i områder uden betydende vejinfrastruktur. Ved at anvende geotermisk energi, er de unikke kulstoffangede e-metanol drevne Ísar 4×4-køretøjer tiltænkt at fragte passagerer og fragt gennem det uspolerede UNESCO Verdensarvsområde billigt, fossilfrit og ikke mindst uden overflødig og invasiv infrastruktur til at skæmme det uberørte område. Ísar er designet til at sætte passagerer først og sikrer komfortabel hurtig rejse over meget hårdt terræn uden at påvirke miljøet og kan med lethed krydse tundraen, bjergene og selv indlandsisen.
Ísar-køretøjet skabte i stilhed historie tidligere i 2021 ved at få tildelt en 3-årig licens til at køre gennem Sisimiuts kommunale vandbeskyttelseszoner. Det er endnu en milepæl, der ikke er opnået før, og det er kun muligt på grund af bilens nænsomme miljøaftryk.
Arctic Circle Carrier søger nu investorer til at gå videre til den sidste fase.
Artiklen fortsætter længere nede…
Arctic Circle Road – der forbinder Kangerlussuaq til Sisimiut – er et projekt, der er blevet diskuteret siden 1960’erne. Nogle vigtige ting at notere sig inkluderer:
