Hjörtur Smárason
Det er mig en stor glæde og ære at overtage direktørposten i Visit Greenland. Jeg har længe haft et stærkt forhold til Grønland. Jeg kom hertil første gang, da jeg kun var 14 år gammel. Det var sammen med en gruppe unge fra den lille landsby Bildudalur i Island, som var på 10 dages besøg i venskabsbyen Kulusuk. I mellemtiden har jeg været i Grønland utallige gange – både i privat regi og i forbindelse med udvikling af turisme og markedsføring. I de sidste 15 år har jeg arbejdet med turismeudvikling, place branding og krisehåndtering – ikke kun i Island, men i alle de nordiske lande, Nord-Europa, Balkan, Rusland, Nepal, Mellemøsten og flere lande i Afrika. Og nu igen i Grønland. Det er et spændende tidspunkt i udviklingen af Grønlands turisme, hvor vi skal opbygge et stærkt brand for Grønland inden for adventure turisme og have det mål at blive en af verdens førende destinationer i bæredygtig turisme. Det er en rejse som jeg glæder mig til at være en del af.
Artiklen fortsætter længere nede…
Overturisme er en af de største bekymringer ved vækst i turismesektoren. Det oplevede Island i de første år af turismens boom. Det mest interessante, og tit misforståede, er at overturisme generelt ikke kommer, fordi der er for mange turister nationalt set, men at turisterne klumper sig sammen regionalt, fordi destinationer, som f.eks. Island, ikke var forberedt på at tage imod dem og fordele dem rundt i landet. Derfor var overturisme et meget større problem i Island når da der var lidt over en million turister, end det var lige inden covid, hvor der var dobbelt så mange. På det tidspunkt var infrastrukturen nok udviklet til at håndtere det. Der er plads nok i Island, selvom øen kun er en fjerdedel af den isfri del Grønland, så det handler om, at turisterne skal fordeles rigtigt. Hvis vi vil undgå at løbe ind i de samme fælder i Grønland, er det derfor altafgørende, at vi udvikler infrastrukturen hurtigt og grundigt nok – ikke kun med lufthavne, men også investeringer i hoteller, oplevelser, stier og markerede ruter, produktudvikling og ikke mindst uddannelse af lokale talenter, og inden for sprogkundskaber og serviceorienteret tankegang. Vi skal skabe bæredygtig vækst ikke kun i forhold til den følsomme natur, men også i forhold til de sensitive bygder og det grønlandske arbejdsmarked.
Vi skal regne med en vækst på 25% om året fra 2023 – ikke nødvendigvis fordi det skal være målet – men fordi vi kan klare en vækst på 20%, hvis vi forbereder os på en vækst på 25%. Det kan vi til gengæld ikke, hvis vi kun forbereder os på en vækst på 5%. Et nyt rederi, flyselskab eller selv bare en ny rute – som hvis Air Greenland starter direkte flyvninger til USA eller Canada – kan betyde en vækst på 10-20% på én gang. Der skal ikke mange individer til for at skabe stor vækst, når vi i forvejen ikke har flere turister, end vi har lige nu. Det er også meget nemmere at tiltrække investorer til at bygge den manglende infrastruktur til et sted, hvor vi ser en vækst på 20-25% end det er med 3-5% vækst. Det er derfor vigtigt, at alle relevante aktører – regeringen og ministerier samt kommuner og branchen i sig selv – sikrer, at der bliver investeret i den udvikling – selvfølgelig via markedsføring, men også uddannelse, nydannelse og lokal infrastruktur.
For bedre at kunne håndtere væksten, er vi også nødt til at styre den, så meget vi kan. De destinationer, som kæmper med reel overturisme, markedsfører stadigvæk, men med fokus på at sprede mængden af gæster både over året og over regionen for at undgå knudepunkter. Det betyder, at vi skal øge vinterturisme og turisme i skuldersæsonen så al den infrastruktur, som er til stede, bliver bedre udnyttet. Samtidigt skal vi udvikle de forskellige regionale destinationer og lægge vægt på den styrke og de specialiteter, hver enkelt destination har. Det kræver et målrettet, strategisk og gennemtænkt markedsførings- og brandingarbejde.
Det er nu, vi skal igang med forberedelserne. Vi skal udregne forskellige scenarier indenfor turismen for de næste ti år og sørge for, at vi altid er et skridt foran udviklingen. På den måde sikrer vi de bedste resultater for turistbranchen i Grønland, investorerne samt den lokale befolkning. Som eksempel sikrede en god strategi, at turismen voksede fra ca. 150.000 til 300.000 årligt på kun tre år, da en ny lufthavn blev bygget ved nationalparken Torres del Paine i Patagonien. Det samme skete i Vic Falls i Zimbabwe med en ny lufthavn. Men den vækst kommer ikke af sig selv. Det vigtige er, at vi selv leder væksten, selv styrer hvilke gæster som kommer samt hvornår og hvorhen gennem målrettet markedsføring og sørger for at vores produktudbud og infrastruktur er klar til at modtage gæsterne. På den måde kommer vi bedst til at håndtere væksten uden skadelig vokseværk.
Grønland er en enestående destination med kæmpe potentiale for turisme med tilhørende jobs og økonomisk udvikling. Med etablering af de nye lufthavne bliver de næste år afgørende i Grønlands success for at markere sig, som en af Verdens mest spændende og bæredygtige adventure-destinationer. Vi skal styrke Grønlands image som et bæredygtigt land – et image som ikke kun gavner rejseindustrien, men også eksport af fisk, rejer, skind, design og andre grønlandske produkter. Der er et stærkt hold specialister indenfor Visit Greenland, som allerede arbejder på sagen, og jeg glæder mig til at tage snakken med branchen om, hvordan vi bedst udvikler Grønland fremadrettet.
Med venlig hilsen
Hjörtur Smárason
Turismen har lidt under COVID og udsigten for 2021 er ikke god. Det er stadig uklart hvornår grænserne åbner, og med hvilke restriktioner der gælder. Turisterne kommer ikke nødvendigvis samme dag, som grænserne åbner og med tanke på, at gennemsnitstiden fra booking til rejse ikke er under 90 dage, er nu vi skal kunne melde klart ud om genåbningsstrategien. Alt håber er heldigvis langt fra ude endnu.
En af de vigtigste ting i kriser er at forstå, hvilken indflydelse den har på folks adfærd. Når turismen går i gang igen, kommer den ikke til at være magen til den, som var. Vi ved selvfølgelige ikke præcis, hvordan den kommer til at ændre sig, men undersøgelser peger på, at turister kommer til at søge mod mere isolerede destinationer. Destinationer, hvor der er begrænsede mængder folk. Destinationer, som har holdt godt styr på tingene under COVID. Destinationer, hvor de kan føle sig trygge. Destinationer som Grønland.
Det giver Grønland en fordel, der skal udnyttes. Vi skal forstå, hvem der tænker sådan, hvor vi får fat i dem – og vi skal få dem til Grønland, så vi kan få turismen op at køre, folk i arbejde og skubbe gang i forretningen igen. Selvom man regner med, at turismen globalt bliver nogle år om at komme sig efter COV, er der ingen grund til, at Grønland skal følge gennemsnittet. Grønland har aldrig og bliver aldrig været et gennemsnitsland. Vi har en fordel, som ligger i vores isolation, den store vildmark og de få mennesker. En fordel som vi skal udnytte til at komme hurtigt på benene igen – og det bliver kun vores første skridt.
Lufthavnene åbner spændende nye muligheder for udvikling af destinationerne og deres turismeprodukter. En udvikling, som skaber en række nye muligheder for at skabe sit eget arbejde i sin hjemby baseret på den lokale kultur og seværdigheder. Men det er ikke nok med at bygge en lufthavn. De skal markedsføres, så der kommer kunder. Kunder som kan være med til at skabe et grundlag for hyppigere rejser, flere flyforbindelser og ikke mindst billigere rejser både til og fra landet. Turismen kan skabe et solidt grundlag til bedre infrastruktur og transport i landet, bedre service med restauranter og oplevelser for både gæster og lokale – og samtidig være initivativet til at skabe et økonomiskt grundlag for en bevarelse af livlig hundeslædekultur, gribende trommedansere og dygtige håndværksfolk.
Grønland er i medvind. Vi kan ikke mærke det på grund af COVID, men medvinden startede med den medieopmærksomhed, Grønland fik på grund af Trumps købstilbud og kommer til at fortsætte med den eksponering, der er på vej gennem internationale TV-serier, film og sportsevents. Den internationale opmærksomhed bakkes op af lokale kunstnere og idrætsfolk, som når langt også uden for Grønlands grænser – ligesom forfatteren Niviaq Korneliussen og skiløberen Nuunu Chemnitz Berthelsen. Hvert nyt flyselskab, hotelkæde eller anden stor spiller på turistmarkedet tilføjer en stærk markedsføringskanal med både synlighed hos kunderne og de rigtige salgskanaler. Icelandairs overtagelse af Air Iceland Connect er den første ændring i flyselskabernes forbindelser til Grønland og gør grønlandske destinationer synlige på alle Icelandairs salgskanaler og gør det muligt at booke en sammenhængende rejse fra New York til Nuuk, London til Kulusuk, Los Angeles til Ilulissat eller Berlin til Narsarsuaq, med kun en mellemlanding i Keflavik. Den ændring alene kan have en markant indflydelse på turismen i Grønland, og vi skal stå klar.
