Listen over UNESCO Verdensarv samler alle steder af kulturel og naturmæssig værdi over hele verden. I Grønland har vi, siden juni 2018, haft tre spektakulære steder, der er UNESCO Verdensarv.
De tre steder ligger langs med Grønlands vestkyst. Grønland har kilometervis af fantastisk, urørt natur og farverige, kulturmættede bygder, som slet ikke behøver en UNESCO-kåring for at være værdsat af rejsende. Ikke desto mindre, så er UNESCO et ikonisk brand, der i sig selv sælger, og giver turister en garanti for, at de vil se noget meningsfuldt. Samspillet mellem værdien af besøgsoplevelsen og beskyttelsen af stedet, gør UNESCO interessant i turistsammenhæng.
Partnerskaber med lokale operatører eller mellem lokale operatører er særligt vigtige i forhold til at give et UNESCO-område et løft, og sikre, at historien fortælles af lokale stemmer, der stolt tager ejerskab.
Artiklen fortsætter længere nede…
Området Aasivissuit – Nipisat blev udnævnt til UNESCO Kulturarv i sommeren 2018, men områdets historie er langt fra ny. Der findes spor af menneskelig beboelse så langt som 4.500 år tilbage i tiden, og området er på størrelse med 585.000 fodboldbaner. Det strækker sig fra indlandsisen og hele vejen ud til kysten, og udgør det største isfri landskab i Grønland, hvilket historisk set har gjort det til et særligt godt sted at jage, hvilket det stadig er i dag.
For vandrere, der drømmer om at fuldføre Arctic Circle Trail, vil områdets storhed være deres makker på hele turen. Således er det at skabe turisme omkring historierne og sporene af områdets forhistoriske fortællinger ikke noget nyt. Og det eksisterende lokale drive og engagement er en afgørende faktor i forhold til at skabe værdi og historier, der knytter sig til UNESCO-området. Site Management, Sisimiut Museum og Arctic Circle Business er gået sammen i et arbejdende partnerskab om at skabe et holistisk koncept for Aasivissuit – Nipisat-området. Det betyder, at der skabes en permanent udstilling, der står sammen med informationstavler og materiale for de syv vigtigste understeder i området. Den nyligt udnævnte site manager, Paninnguaq Fleischer-Lyberth, slår fast, at pilotprojekter omkring verdensarvskommunikation bliver igangsat på vigtige steder i Aasivissuit (nær Kangerlussuaq) og Nipisat (en ø lige syd for Sisimiut). Med afsæt i læringen fra disse pilotprojekter vil resten af de vigtigste steder efterhånden blive dækket. Ideen er at skabe en levende oplevelse, og den kommende hjemmeside vil byde turisterne velkommen før, under og efter deres besøg.
Det strækker sig fra indlandsisen og hele vejen ud til kysten, og udgør det største isfri landskab i Grønland, hvilket historisk set har gjort det til et særligt godt sted at jage, hvilket det stadig er i dag.
Jesper Schrøder, Destination Manager for Destination Arctic Circle, afslører, at destinationen allerede har oplevet en øget interesse i for eksempel Nipisat-området i forbindelse med ekspeditionscruise-landinger. For at formindske de mulige negative effekter af en øget menneskeskabt forstyrrelse på stederne, er arbejdet med at lave ”Retningslinjer for UNESCO-området” for øen Nipisat, med udgangspunkt i AECO-skabelonen, allerede i gang. Feltarbejdet med at opstille retningslinjer for stedet indledes forhåbentlig i sommeren 2020.
Kujataa-området i Sydgrønland (udnævnt i 2017) byder på mange fantastiske historier om vikinge- og Inuit-landbrugsdrift på kanten af indlandsisen. Som det er tilfældet med området Aasivissuit – Nipisat, er det også spredt over flere vigtige nøglesteder, som er af høj kulturel værdi. På grund af disse ligheder er der et stort potentiale for et nationalt UNESCO-samarbejde, og derfor vil holdet bag Aasivissuit–Nipisat denne sommer mødes med site manager i Kujataa, Alibak Hard, og Destination Manager i Sydgrønland, Sarah Woodall, for at parterne med fokus på turismen kan videndele og lære af hinandens erfaringer.
Ambitionerne er høje, og en UNESCO-konference i Kangerlussuaq for interessenter, site managers og parkbetjente – ikke bare fra Grønland, men også fra relevante nordiske UNESCO-områder, er også en del af visionen. Det vil være en virkelig god platform for videndeling, lokalforankring og inspiration.
Den spektakulære Ilulissat Isfjord var det første sted, der blev UNESCO Verdensarv i Grønland. Det skete i 2004. Isfjorden er en bjergtagende magnet for alle turister, og på grund af den stigende globale bekymring over klimaforandringer har stedet tiltrukket flere og flere klimajournalister, berømtheder, forskere og også turister. Det meste af området er faktisk fjord – en fjord, som ingen besøgende sejler på, eftersom den er så fyldt af is, at kun lokale fiskebåde kan navigere i farvandet. Opmærksomheden på den globale klimakrise, og den derpå følgende trang til at opleve de majestætiske isbjerge, har tiltrukket mange turister til Ilulissat. Derudover har udnævnelsen til UNESCO Verdensarv også øget interessen for destinationen.
Eftersom fjorden i sig selv ikke har nogen direkte kontakt med de besøgende, så er det landskabet i og omkring Ilulissat, der oplever presset.
Eftersom fjorden i sig selv ikke har nogen direkte kontakt med de besøgende, så er det landskabet i og omkring Ilulissat, der oplever presset. Dette landskab byder på fantastiske vandreture, der suppleres af synet af isbjerge, der flyder gennem fjordmundingen, og den unikke lyd af isbjerge, der kælver.
Det relativt høje besøgspres i området gør overvågning og regulering nødvendig. Ifølge Konrad Seblon, der er site manager i Ilulissat Isfjord, gør den overvågning, som UNESCO kræver, at man er blevet bedre til at beskytte naturen. Parkbetjent Aron Emil Pedersen er ansat på stedet for at sørge for, at besøgende holder sig til de afmærkede stier, så vegetationen i området beskyttes. Og Aron Emil kender området; i år har han 10-års jubilæum som parkbetjent – pilluaritsi!
Det relativt høje besøgspres i området gør overvågning og regulering nødvendig.
Ilulissat-området handler selvfølgelig om meget andet end blot regulering og overvågning. Der er fantastiske historier knyttet til vigtigheden af isens tilstedeværelse i området. Fortællingen, om hvordan isen har været afgørende for områdets historiske og kulturelle udvikling, bliver formidlet i det nye isfjordscenter. Opførelsen af bygningen, der skal huse Isfjordsbesøgscentret, er allerede sat i gang, og centret skal efter planen stå klar til at fortrylle besøgende med videnskab og historie fra sommersæsonen i 2021.
De grønlandske UNESCO-områder er under konstant udvikling godt støttet af de utroligt engagerede lokalsamfund, der ligger omkring dem, så hold øje med udviklingen og turismerelaterede nyheder.
Efterhånden som interessen øges, bliver overudnyttelse af UNESCO-området en relevant bekymring. Der er mange UNESCO-steder, der oplever en meget større turisttilstrømning, end Grønland nogensinde vil komme til. Men der er stor forskel på masseturisme i byer som Barcelona og vores skrøbelige arktiske økosystem, hvor der er nem adgang til kulturelle levn og en meget langsom genopretningsrate. Derfor er der et stort bæredygtighedspotentiale i at planlægge, overvåge og regulere de besøgsoplevelser, som UNESCO tilvejebringer.
Som en del af strategien for at bidrage til opnåelsen af de bæredygtige udviklingsmål har UNESCO lavet et program for bæredygtig turisme. Retningslinjerne heri sigter efter at visualisere hvordan økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed kan opnås gennem lokal deltagelse, ejerskab og partnerskaber.
Partnerskaber med lokale operatører eller mellem lokale operatører er særligt vigtige i forhold til at give et UNESCO-område et løft, og sikre at historien fortælles af lokale stemmer, der stolt tager ejerskab. At blive kåret til verdensarv er ikke det samme som at svinge en tryllestav, men når historiefortællingen kommer fra lokale operatører, hoteller, guider, butikker, autoriteter og andre interessenter, skaber det værdi.
I Grønland er historiefortællingen en af de ting, som vi er rigtigt gode til, eftersom viden er blevet overleveret mundtligt fra generation til generation. Og hvert af de tre UNESCO-steder har sin egen fantastiske historie at fortælle.
