Mit navn er Anna Liv Larsen, og jeg har i samarbejde med Visit Greenland skrevet hovedopgave på serviceøkonomuddannelsen om udviklingen af bæredygtig turisme i Grønland.
Et særligt fokus har ligget på hotelbranchen, hvor interviews med Hotel Icefiord (Ilulissat), Hotel Arctic (Ilulissat), Inuk Hostels (Nuuk) og Sømandshjemmet Aasiaat har bidraget med indsigt i deres håndtering af bæredygtighedsaspektet for fremtidens turisme i Grønland. Artiklens konklusioner bunder derfor i erfaringer fra hotelbranchen.
Her stilles større krav til virksomhedernes håndtering og ageren udi miljømæssige spørgsmål, og efterspørger en aktiv stillingtagen. At være nytænkende og udviklende på denne front har derfor en stor værdi – ikke kun i branding, men i sidste ende ende også for omsætningen.
Artiklen fortsætter længere nede…
Et mere abstrakt, og knapt så håndgribeligt emne er sæsonbetonet turisme. På nuværende tidspunkt har hotellerne højsæson fra juni til og med september. 4 måneder, hvor pengene til resten af årets 8 måneder skal tjenes.
Sæson-udvidelse med indtjening og glade turister over flere af årets måneder, er et spændende og stort projekt – og en vigtig faktor i forhold til at gøre turismeerhvervet mere økonomisk bæredygtigt. Når vi spreder turismen bedre ud over alle sæsoner, er der grobund for en sundere vedvarende udvikling. Her gælder det især, at vintersæsonen skal gøres mere attraktiv for gæsterne. Her ligger fokus på udarbejdelsen af nye koncepter, som f.eks. spa og wellness, og udvidelse af produktudbuddet i samarbejde med andre virksomheder.
Spa og wellness er et koncept, der kan være med til at tiltrække nye kundesegmenter til landet – stadig inden for high-end turisme, men der åbnes op for dem som søger et mere luksuriøst getaway forbundet med gourmetmad. Madoplevelsen er for mange hoteller allerede i fokus, så nu ligger ideen i at kombinere maden med wellness faciliteter, for på den måde at stå stærkere i tiltrækningen af turister til mindre besøgte måneder.
Spa og wellness er dyrt at etablere, men giver indtryk af kvalitet og mulighed for afslapning. Hvem vil ikke gerne sidde i et lækkert sauna-område, nyde en massage og se nordlyset danse over himlen? Det rammer ind i noget de fleste fortravlede mennesker længes efter: Nydelse, ro og selvforkælelse.
Her kan vi trække på erfaringer fra lignende destinationer – eksempelvis Island der viser, at det er et marked med udviklingspotentiale. Her gælder det blot om at tilpasse oplevelsen og faciliteterne til Grønland, så autenticiteten bibeholdes.
Bæredygtighed handler i sidste ende også om det samfundsmæssige ansvar vi alle står med, heriblandt at skabe rentable jobs for lokalbefolkningen. I tråd med sæson-udvidelsen, er her en stor gevinst i at skabe flere permanente, lokale arbejdspladser. Her skal landet i samarbejde med de enkelte virksomheder kunne tilbyde den rette uddannelse og oplæring, og skabe gode vilkår for medarbejderne med ansættelser, der ikke blot er sæsonbegrænsede.
I en rundspørge blandt potentielle turister, foretaget i forbindelse med opgaven, forventede 67 % af de adspurgte at blive mødt af lokal arbejdskraft i butikker, på guidede ture og på overnatningsstederne, i fht. spørgsmålet om deres forventninger til en bæredygtig destination.
Autenticiteten og styrken i lokal arbejdskraft bør ikke undervurderes, og den er en vigtig del af opbyggelsen af et bæredygtigt lokalsamfund. Turister ønsker at styrke lokalsamfundet de besøger, og har stort fokus på at bidrage under deres rejse.
Et andet aspekt af det samfundsmæssige ansvar skal findes i hotellets køkken. Her handler det om at købe så mange lokale råvarer som muligt, minimere madspildet og have fokus på brugen af lokale leverandører. Ikke alene er der en samfundsmæssig gevinst ved at handle lokalt, men der bliver også sparet CO2 ved at mindske transporten via fly og skib.
Vi står med et ansvar overfor de små initiativer, der kæmper for at udvikle og producere flere grønlandske råvarer. Grønlandske råvarer er af ekstremt høj kvalitet og den eneste måde at støtte den industri på, er ved at handle lokalt og dermed støtte fiskerne, fåreholderne og landbruget.
Dette er ydermere med til at højne den storytelling, som hotelbranchen skal brande og differentiere sig på.
Den samlede grønlandske turismesektor kan kun lykkedes med at skabe en bæredygtig udvikling, hvis alle støtter op om en overordnet bæredygtig turisme strategi. Alle må gå sammen for at skabe et styrket billede af Grønland som bæredygtig destination – fra første møde med flyselskabet på vej ind i landet, til overnatningen – over til den lille lokale restaurant eller butik man som turist besøger.
At bæredygtighed ikke kun er samfundsmæssigt relevant og nødvendigt, men også er økonomisk rentabelt, bør være incitament nok til at begynde omstillingen af processer i de enkelte virksomheder.
Jo flere turismevirksomheder der implementerer bæredygtighed, jo stærkere positionerer Grønland sig i fremtidens adventure marked.
Et afgørende punkt, der kan og bør nytænkes, er brugen af éngangsemballage, som findes inden for alle afdelinger af hotellet, og kommer i alskens former. Kaffe, te og sukker i engangsposer, plastikbeholdere, indpakkede sæber til værelserne, etc. Det synes måske lettest ift. personalets arbejdsgange og er en billig og hurtig løsning – men med kundernes adfærdsændringer går det ikke på den lange bane.
Selvfølgelig kan man ikke undgå brugen af emballage i driften af et hotel, men man kan vælge alternativer, som er bedre for miljøet. Men hvad ER miljøvenlig emballage – og hvad skal man kigge efter? En god regel er at man tage udgangspunkt i miljøvenlig emballage, der er genanvendelig og biologisk nedbrydelig. Det er f.eks. emballage produceret af pap, papir og forskellige former for bioplast.
At tænke i alternative emballagematerialer og orientere sig mod miljøvenlige underleverandører kan gøre en markant forskel med få midler. Nogle ting kan også løses på anden vis f.eks. at gå over til løs kaffe og te i dåser eller glas med doseringsmulighed på værelserne, hvor man helt undgår unødvendig indpakning og sikrer hygiejnen.
Når man vælger omstilling til bæredygtige metoder må der også større tiltag til. Min undersøgelse har vist at en del af hotellerne allerede tænker i bæredygtige baner, når det kommer til alternativer til energikilder og fossile brændstoffer. Hotel Arctic (Ilulissat) og Hotel Icefiord (Ilulissat) er gode eksempler på overnatningssteder der har omstillet til solenergi og vandkraft, så de kan forsyne bygningerne med varme og el.
Det kan synes som en stor investering når man står overfor en udskiftning og implementering her og nu, men omstillingen til vedvarende energi er essentiel – ikke blot for den enkelte virksomhed, men for landet som helhed. Brugen af fossile brændstoffer må begrænses – primært fordi omstillingen til vedvarende energi kan give økonomisk vækst og samtidig sikre, at Grønland er med forrest i kapløbet om kunderne.
