Der er forskellige regler for droneflyvning i Grønland, alt efter hvor stor dronen er, om det er såkaldt ‘privatflyvning’ eller i erhvervsøjemed – men eftersom denne artikel primært handler om droneflyvning i konteksten af turistrejser vil denne artikel specifikt forholde sig til regler for privatflyvning med droner på op til 7 kg. Flyvning med legetøjsdroner uden kamera falder udenfor denne artikels fokus.
Ved flyvning med større droner eller erhvervsmæssig droneflyvning skal man kontakte Grønlands Politi via grl-lesek@politi.dk.
Reglerne for privatpersoner angående flyvning med droner i Grønland fremgår af Luftfartsloven, som beskrevet i loven BL 9-4 som kort fortalt siger:
OBS! Derudover tilsiger §4 stk 4 i Bekendtgørelse nr. 3 af 14. september 2018 om beskyttelse af isbjørne at: “Det er forbudt at anvende droner til at filme eller på anden måde at forfølge isbjørne”
For at føre en drone skal du bestå en online teoriprøve efter at have gennemført et online kursus – læs om det her.
Ifølge Grønlands Politi ligger bødestørrelsen på mellem 2.000 kr. og 6.000 kr., afhængig af dronens størrelse og forholdets farlighed. Er der således tale om flyvning over et større antal mennesker med en drone over 3-4 kg., vil bøden ikke være under kr. 4-5.000 kr. Derudover vil dronen, ved overtrædelse af reglerne, sandsynligvis blive konfiskeret af Politiet.
Ja, i de større byer fører Elgiganten, Nota Bene eller elektronikafdelingen af de større supermarkeder Pisiffik og Brugsen et mindre udvalg af droner og drone-kits, f.eks. de mest populære som droner af mærket DJI. Det kan dog være risikablet at satse på at købe en drone i Grønland eftersom både udvalget af butikker der fører droner – samt udvalget af droner i disse – er begrænset. Hvis din favoritmodel er udsolgt kan der gå uger før den når frem til butikken igen, eftersom gods sendes til Grønland via fragtskib.
Se nogle fantastiske droneoptagelser i mange af vores videoer på vores kanal på youtube.com/visitgreenland – f.eks. denne video!
Artiklen fortsætter længere nede…