Den viste blandt andet at der er overordnet set er stor tilfredshed med rejsen til Grønland, men vi spurgte også ind til hvilke ting der eventuelt trak ned, bl.a. for at kunne give branchen bedre muligheder for at forbedre turisternes oplevelse af Grønland fremover.
Uden mulighed for at indsamle repræsentative interview samples med turister i Grønland, under de to Corona-plagede år 2020 og 2021, måtte Visit Greenland søge samarbejde med Greenland Travel for i stedet at indsamle viden via online spørgeskemaer – dette med stor succes, hvor der blev rekrutteret et sample på over 6.000 respondenter, hvoraf ca. halvdelen har besøgt Grønland. Der var en dansk, engelsk og tysk sprogversion og rekrutteringen skete primært via abonnenter på Greenland Travel og Visit Greenlands B2C nyhedsbreve – men også via facebook.com/visitgreenland og visitgreenland.com.
På spørgsmålet om hvilke negative oplevelser tidligere grønlandsturister eventuelt havde i Grønland svarede over halvdelen at de ingen havde haft, men for dem der havde oplevet noget der trak ned i helhedsindtrykket var de tre væsentligste elementer 1) Myg 2) Affald i by og natur 3) Synlige sociale problemer. Det kontroversielle tema synlige sociale problemer er inkluderet for at få et reelt og ufiltreret indblik i hvordan turisterne oplever alle aspekter af Grønland.
Det giver god mening for turistbranchen at forsøge at forbedre turisternes oplevelse af Grønland, men der er nogle forbedringstiltag der er meget nemmere at gå til end andre. Vi kan opdele de tre temaer på følgende måde:
| Tema | Mulig løsning | Hvor nemt det er at løse |
| Myg (og fluer) | På forhånd oplys turisterne om hvad de kan forvente, og hvordan de beskytter sig. Evt. sælge myggespray og -net. | Relativt nemt (at formindske myggeplagen – ikke at løse den 100%) |
| Affald i natur og bybillede | Oprydning + undlade at tilføre yderligere affald | Meget nemt |
| Synlige sociale problemer | Økonomisk vækst, bedre uddannelse osv. | Meget svært |
Myggesæsonen varer normalt fra midt i juni til slutningen af august, men ændringerne i klimaet har gjort at sæsonernes skiften kan variere en del fra år til år. Der findes heldigvis effektive myggemidler, både med og uden giftstoffet DEET (N,N-diethyl-meta-toluamide) som medfører en lille risiko for at give udslet på huden, men som er tilladt i koncentrationer på op til 40% i myggemidler. Du kan læse Spejder Sports myggemiddel guide her. Her kan du også læse om de typer stof til outdoor tøj der beskytter mest mod stik gennem tøjet.
Et relativt nyt produkt på markedet er en såkaldt ‘insektbrille’ som er briller uden styrke (fås også som solbriller) hvorpå der er monteret myggenet. Ved som turistoperatør at sælge disse briller – eller blot henvise turisterne til produkterne – kan turisterne nyde de store visuelle naturoplevelser i Grønland uden at få forstyrret deres synsfelt af et myggenet, hvis de ikke har lyst til at bruge myggespray i ansigtet:
Ved at forberede turisterne så godt som muligt på hvor og hvornår de kan forvente mange myg, og på forhånd informere dem om hvilke forholdsregler der virker bedst (myggenet, myggemiddel og tøj de ikke kan stikke igennem) vil de for det første være bedre rustet mod myggene – men også i langt større grad tolerere myggene eftersom de på forhånd har indstillet sig mentalt på at skulle deale med dem.
Tip: Omkring fårefarme i Sygrønland er der – af endnu ukendte årsager – næsten ingen myg.
Når vi i turistinterviews spørger hvad der er primære årsag til at ville besøge Grønland er det – ikke spor overraskende – naturen og naturfænomener der er en klar nummer ét. Med god grund forventer turisterne at møde en overvældende smuk og ‘uspoleret’ natur. Med det udgangspunkt er det ikke underligt at affald i by og naturen giver anledning til stor ærgrelse.
Heldigvis er det meget nemt at gøre noget ved affald i by og natur (offentlig affaldshåndtering er en anden kategori). Flere og flere naturbeskyttelsesinitiativer er dukket op i Grønland i de senere år. CSR Greenland arrangerer hvert år oprydningsdagen Saligaatsoq i de fleste grønlandske byer, som man både som firma og som privatperson kan tilmelde sig. I løbet af én dag ryddes der op i hele byen.
Naturens Superhelte er et projekt der er startet af Departementet for Natur og Miljø, og som laver klima-oplysning og oprydningsarrangementer for skolebørn og frivillige.
Græsrodsbevægelsen Plastic Not So Fantastic er et andet eksempel på frivillige der bekæmper affald i naturen.
I mange af Grønlands bygder ender affaldet på en åben losseplads (kaldt ‘dumpen’ i Grønland). Det er mildest talt ikke et kønt syn, og samtidig plejer stormene at blæse meget af det ud i omgivelserne. I Selvstyrets Affaldshandlingsplan 2020-2031 er det målsætningen af få nedlagt de åbne lossepladser så hurtigt som muligt, og i stedet samle det ind og sende det til de større byers affaldsanlæg hvor det enten genbruges eller afbrændes.
I Danmark og udlandet findes der eksempler på turistture hvor turisterne inviteres med til at indsamle affald i naturen. I København kan du gratis låne en Green Kayak mod at samle affald i vandet, og man hører om flere og flere eksempler på turister der samler affald på destinationer.
Det er også bare rigtig god stil at samle affald man møder på ture med turister, hvilket mange bådtursarrangører allerede gør i Grønland. Det er bare at komme igang!
Continues further down the page...
Denne problematik er det selvfølgelig svært for turistbranchen at gøre noget ved direkte, men inddirekte er turismens udvikling med til at skaffe flere arbejdspladser og økonomisk vækst, og skabe nye spændende fremtidsmuligheder for de unge. Turismen kan også være med til at øge folkets selvværd og stolthed over deres land, når de ser turister der er villige til at rejse hele den lange vej, og betale mange penge for at opleve naturen og den lokale kultur.
I Visit Greenland’s 2021-2024 turismestrategi er bæredygtighed det overordnede princip. Ordet bæredygtighed skal forstås som ‘adfærd og systemer der til enhver tid er i balance med sig selv og naturen’. Grønland har selvfølgelig sine udfordringer med at blive et 100% bæredygtigt samfund, men der er især to ting der hjælper Grønland på vej. Det ene er elproduktionen fra vandkraft, der nu er oppe på 70% og hastigt på vej mod 100%, hvilket er Selstyrets målsætning for 2030. Det andet er der endnu ikke findes ‘masseturisme’ i landet, hvilket er et godt udgangspunkt for at skabe en bæredygtig udvikling af turismen.
Grønland er en udpræget adventure destination, både på grund af manglen på alt det der karakteriserer ‘masseturisme’ – men især på grund af de ting der faktisk karakteriserer landet: Den storslåede og tyndt befolkede natur, byerne der ligger som perler på en snor rundt langs kysten uden vejforbindelser mellem, og en unik kultur. Bare det at rejse til/i Grønland er i sig selv lidt af et eventyr der kræver en del research for at finde ud af hvordan man kommer rundt og hvad man kan opleve de forskellige steder. Man skal huske på at Grønland stadig er en af de mindst kendte destinationer i verden – og det kan vendes til en fordel. Grønland er måske den eneste destination – hvis man ser bort fra ubeboede Antarktis – der med berettigelse kan erklære sig som ‘the last frontier’, hvilket passer perfekt til brandet for en rendyrket adventure destination.
Men hvis det skal lykkedes at markedsføre og sælge Grønland som en uspoleret adventure destination – nu og i fremtiden – er den største forudsætning at naturen virkelig er og forbliver uspoleret.
