• Hjem
  • Seneste Nyt
  • Krydstogt
  • Redskaber
  • Udbydere
  • Om os
  • DMO Kontakt
Traveltrade - Visit Greenland
  • Hjem
  • Seneste Nyt
    • Travel Trade Forum
  • Webinarer
  • Krydstogt
    • Krydstogtsanløbsliste
  • Redskaber
  • Udbydere
  • Presse
  • Markedsudvikling
    • Adventure segmenter
    • Branchemesser
  • MICE
  • Om Visit Greenland
    • Medarbejdere
    • Strategi
    • Jobmuligheder
    • Årsrapporter og andre dokumenter
    • VG Kontakt
    • DMO Kontakt
  • → Media Request Form
  • → VisitGreenland.com
  • Søg
  • The Trade Show lounge Area In Inussivik. Photo by Aningaaq Rosing Carlsen - Visit Greenland

Grønland er vært for vestnordisk rejsemesse

Den årlige rejsemesse for Færøerne, Island og Grønland, også kaldet Vestnorden, løber af stablen i Nuuk i denne uge. Her møder de vestnordiske turistoperatører rejseagenter fra hele verden, med henblik på at skabe nye forretningsmuligheder og udbygge relationerne.

Pressemeddelelse d. 16. September 2022

Mere end 420 personer deltager på messen, og mandag eftermiddag, byder hovedsponsor, Air Greenland, velkommen ved et stort åbningsarrangement. Over 230 rejseagenter og pressefolk fra hele verden deltager, for at mødes med de færøske, islandske og grønlandske turistvirksomheder.

“Som værtsland har vi en unik mulighed for at give rejseagenterne den komplette oplevelse af Grønland som rejsedestination, og på den måde opnå de bedste forudsætninger for at matche tilbuddet af oplevelser med de rette gæster.” fortæller Anne Nivíka Grødem, direktør i Visit Greenland.

Interessen for Vestnorden, fra både rejseagenter og turistvirksomheder, har været overraskende stor, og allerede én måned efter der blev åbnet for registreringen, måtte Visit Greenland melde udsolgt.

Bæredygtig turismeudvikling

Direktøren pointerer dog, at rejsemessens grundlæggende ikke har til formål at tiltrække så mange turister som muligt. Det er derimod en messe, der fokuserer på at tiltrække turister, som matcher de vestnordiske destinationer, og som bidrager positivt til en bæredygtig udvikling – økonomisk, socialt og miljømæssigt. Rejseagenter samt pressefolk er således blevet screenet omhyggeligt, for på den måde at sikre det rette match.

“I Visit Greenland er vi opmærksomme på, og indgår i, den samfundsdebat der er om både mulighederne og bekymringerne for udviklingen af turismen i Grønland. Som en del af vores strategiske fokus, prioriterer vi vores ressourcer på at markedsføre og brande Grønland som adventure destination, målrettet segmenter, som er optaget af de grønlandske værdier, og som har en bæredygtig tilgang til det at være gæst i et andet land. Derfor har alle rejseagenter på denne messe været igennem en ansøgningsproces, for at sikre at deres kunder matcher vores destinationers tilbud.” forklarer Anne Nivíka Grødem.

Visit Greenland har endvidere haft fokus på at få turistoperatører og regionale turistorganisationer fra hele Grønland med på messen, ligesom det har været muligt at få økonomisk støtte til rejse og ophold via Innovation Greenland.

Matchmaking i verdensklasse

På messen har deltagerne mulighed for at “date” hinanden via bookede møder, og derigennem indgå nye forretningsaftaler og skabe værdifulde relationer. Visit Greenland ser det på mange måder som ét stort matchmaking event mellem de udenlandske turistagenter og de vestnordiske turistoperatører.

“Vi har taget matchmaking-temaet helt til grænsen, og har med stor hjælp fra de regionale turistorganisationer udviklet “dating-profiler” på byer og bygder i hele Grønland. På den måde kan rejseagenterne få et indblik i, hvad de forskellige destinationer har at byde på, og finde det perfekte match mellem destination og gæst. Dét er nemlig bæredygtig turisme.” fortæller en begejstret Anne Nivíka Grødem.

Rejseagenterne har i ugen op til messen ligeledes haft mulighed for at deltage i en såkaldt pre-tour, som har til formål at give en unik og autentisk oplevelse af de grønlandske destinationer. Der har været arrangeret pre-tour til alle regioner i Grønland, og turene er blevet til i et tæt samarbejde med de regionale turistorganisationer og turismeerhvervet.

Er man nysgerrig på at se kampagnen, kører den netop nu på Vestnordens instagramprofil.
Se desuden profiler af byer og bygder her visitgreenland.com.

Fakta om Vestnorden

North Atlantic Tourism Association er organisationen bag Vestnorden-messen, og den har til formål at promovere samarbejde i den vestnordiske turismeindustri. Derfor går værtskabet på Vestnorden omgang mellem Visit Faroe Islands, Visit Iceland og Visit Greenland.

Kontakt

Anne Nivíka Grødem, nivika@visitgreenland.com, tlf. 56 02 82

Artiklen fortsætter længere nede…

Udforsk relaterede artikler, tilbud og udbyder:

  • Capital Region
  • Regioner
  • Sport & Events

Af Visit Greenland

Bag Grønlands største rejseside gemmer sig Visit Greenland, som er 100% ejet af Grønlands Selvstyre. Visit Greenland er ansvarlige for at markedsføre landets muligheder og oplevelser til gæster, som ønsker at besøge verdens største ø.

http://traveltrade.visitgreenland.com

Redaktørens Favoritter

Oplev Grønlands vilde natur, med direkte flyvninger til Kangerlussuaq

Fra i dag, den 17. marts 2025, genoptager Air Greenlands deres direkte flyvning mellem København og Kangerlussuaq med 2 ugentlige afgange.

  • #Destination Arctic Circle
  • #Regioner
  • #Towns and settlements
  • #Kangerlussuaq

Visit Greenland udgiver kapacitetsanalyse for Qaqortoq

Det nationale turismeråd præsenterer resultaterne af den tredje og sidste kapacitetsanalyse for de kommende lufthavnsbye.

  • #Information
  • #Regioner
  • #Sydgrønland
  • #Towns and settlements
  • #Qaqortoq

Kangerlussuaq – stadig en vigtig del af Grønlands turismelandskab

I Visit Greenland og Destination Arctic Circle anerkender vi Kangerlussuaqs mangeårige rolle som porten til Indlandsisen og et centralt knudepunkt for turisme i Grønland.

  • #Destination Arctic Circle
  • #Information
  • #Regioner
  • #Towns and settlements
  • #Kangerlussuaq
Iceberg Last Light. Aningaaq Rosing Carlsen - Visit Greenland

Visit Greenland udgiver kapacitetsanalyse for Ilulissat

Det nationale turismeråd præsenterer resultaterne af den anden ud af tre kapacitetsanalyser for de kommende lufthavnsbyer; Nuuk, Qaqortoq og Ilulissat.

  • #Nordgrønland
  • #Information
  • #Regioner
  • #Towns and settlements
  • #Ilulissat
Se flere artikler
Visit Greenland
Traveltrade.visitgreenland.com is managed by Visit Greenland and provides a variety of resources for national and international operators working with tourism in Greenland.

Hyppigt Besøgt

  • Kontakt os
  • Cruise Call List
  • Brug af vores media
  • Presse
  • Adventure i Grønland

Vigtige Links

  • VisitGreenland.com
  • Vores fotodatabase
  • Turismestatistik
  • Big Arctic Five
  • Abonnér på vores Nyhedsbrev
Copyright Visit Greenland 2023 © Produced by Visit Greenland and KathArt Interactive
  • LinkedIn
  • Facebook
  • Instagram
  • Youtube
  • Pinterest
Scroll to top