Grønlandske UNESCO Sites en historie om ejerskab og lokal stolthed

Grønland har kilometervis af storslået uberørt natur og farverig kultur fylder bygder, der ikke behøver en UNESCO-akkreditering for at blive værdsat af besøgende. Men UNESCO er et ikonisk brand, der sælger, og giver besøgende en garanti for, at de vil opleve et enestående sted.

Dette samspil mellem værdien af ​​den besøgendes oplevelse og bevarelsen af ​​stedet gør UNESCO interessant i forhold til turisme og bæredygtighed.

UNESCOs verdensarvsliste markerer steder af kulturel og naturmæssig værdi verden over. I Grønland har vi fra juni 2018 tre spektakulære UNESCO-steder. De tre lokaliteter er fordelt langs Grønlands vestkyst. Udover de tre fysiske områder, optog UNESCO i 2021, Qilaatersorneq (den grønlandske trommedans) på sin liste over immateriel kultur, der handler om bevarelsen af det levende udtryk. 

UNESCO og rollen med at overvåge turismen

Den spektakulære Ilulissat Isfjord var det første sted, der blev udnævnt til UNESCO Verdensarvsområde i Grønland. Det skete i 2004. Isfjorden er en bjergtagende magnet for alle der besøger området, og på grund af det stigende fokus på de globale klimaforandringer, tiltrækker området klimajournalister, berømtheder, forskere og turister. Det meste af UNESCO området er fjord, en fjord, som ingen besøgende sejler på, eftersom den er så fyldt af is, at kun de lokale fiskerbåde kan navigere der af og til. Opmærksomheden på den globale klimakrise, og den derpå følgende trang til at opleve de majestætiske isbjerge, har tiltrukket mange besøgende til Ilulissat. 

Eftersom fjorden i sig selv ikke har nogen direkte kontakt med de besøgende, så er det landskabet i og omkring Ilulissat, der oplever presset. Dette landskab byder på fantastiske vandreture, der krydres af synet af isbjerge, der flyder over fjordmundingen eller strander der, og den unikke lyd af isbjerge, der kælver.

Det relativt høje besøgspres i området gør overvågning og regulering nødvendig. Og det er også et krav fra UNESCOs side, for at undgå overturisme. På den måde er man i Ilulissat, som følge af optagelsen på verdensarvslisten, blevet bedre til at sætte rammer for beskyttelse af naturen omkring isfjorden, blandt andet ved at sikre sig, at de besøgende holder sig til de afmærkede stier. Begreber som “har du gået den gule” eller “er du frisk på at tage den blå” – bliver flittigt brugt både af besøgende og af de lokale.  

Der er fantastiske historier knyttet til vigtigheden af isens tilstedeværelse i området. Fortællingen, om hvordan isen har været afgørende for områdets historiske og kulturelle udvikling, bliver formidlet på det nye isfjordscenter, der ligger smukt som begyndelsen eller afslutningen af vandreruterne. 

(læs hele artiklen med historier fra alle tre UNESCO sites her)