Mit ph.d.-projekt har som helhed til formål at udvikle og teste adfærdsmæssige strategier for at tilskynde turister i Grønland til at opføre sig på mere bæredygtige måder. Du kan læse mere overordnet om projektet her.
Jeg indledte projektet med at få en bedre forståelse af, hvordan bæredygtig turisme forstås i Grønland. På den måde kunne jeg sikre mig, at den form for turistadfærd, som jeg arbejder for at fremme i Grønland, faktisk også er ønskværdig og bæredygtig i de lokale interessenters øjne.
Så i første del af min forskning ville jeg se nærmere på:
Det er vigtigt at huske på, at bæredygtig turisme som begreb er åbent for fortolkning – der er ikke en fast definition af, hvad det er. Det betyder også, at forståelsen af bæredygtig turisme kan være forskellig fra sted til sted. Og det er en fordel for Grønland, fordi det betyder, at vi kan skabe en forståelse af bæredygtig turisme, der flugter med vores unikke og spændende lokale kontekst.
Vi kender alle til det klassiske eksempel at være vegetar i Grønland – mens det i de fleste lande er en bæredygtig løsning at spise vegetarisk, er det modsatte tilfældet i Grønland. Her er det faktisk mere bæredygtigt at spise det lokale vildtkød. Det er et stærkt eksempel på, hvordan Grønland er anderledes i forhold til bæredygtighed – og hvordan vi kan udfordre den gængse forståelse, træffe vores egne beslutninger om, hvad bæredygtig turisme er, og skille os positivt ud.
I sommeren 2020 var jeg i Nuuk og Sisimiut for at tale med lokale interessenter i turistbranchen – både medarbejdere i branchen og lokale indbyggere – om deres opfattelse af bæredygtig turisme, og hvad der bør være Grønlands prioriteter i vores proces mod at blive en bæredygtig turistdestination. Herunder deler jeg nogle af de vigtigste resultater og diskussionspunkter fra mine interviews.
Jeg håbede oprindeligt på at kunne trække nogle fælles konkrete elementer ud, som tilsammen udgør bæredygtig turisme i Grønland – så vi kunne arbejde hen mod en form for definition af, hvad der gør turisme i Grønland bæredygtig. Det stod dog hurtigt klart, at bæredygtig turisme i Grønland er en alt for kompleks størrelse til at gøre det på en relevant og valid måde.
I alt har jeg identificeret 68 aspekter af bæredygtig turisme i Grønland. Disse inkluderer både ”lokale” aspekter (aspekter, der relaterer særligt til grønlandsk kontekst), såsom ”Skrøbelig natur og lokalsamfund” og ”globale” aspekter (som kan relatere til alle destinationer), herunder ”Værdiskabelse”. I diagrammet herunder kan man se alle de aspekter, som jeg har identificeret i mine interviewdata. Punkterne i midten blev klassificeret som både ”globale” og ”lokale”, fordi de kan benyttes på alle turistdestinationer, selvom de interviewede her mener, at de har en særlig betydning for Grønland. For eksempel er ”Lokale beskæftiget i turistbranchen” et aspekt af bæredygtig turisme, der er relevant for alle destinationer, men det blev udpeget som værende af særlig vigtighed i forhold til Grønland, fordi mange af dem, jeg interviewede, talte passioneret om netop dette emne.
Som diagrammet viser, er det meget almindeligt, at de medvirkende i undersøgelsen taler om bæredygtig turisme i forhold til lokale aspekter – hvilket igen peger på, at det giver mening at adressere bæredygtig turisme i relation til vores lokale kontekst.
Artiklen fortsætter længere nede…
Der var naturligvis uenighed om nogle af emnerne i relation til bæredygtig turisme. Herunder behandler jeg 4 diskussionspunkter, der skilte sig ud fra mine interviewdata:
1. Er det realistisk at lede efter ’balance’ i bæredygtig turisme?
Der tales meget om ’balance’ i den akademiske litteratur om bæredygtig turisme, men også i branchen verden rundt. Der var dog mange af mine respondenter, der ikke så dette som opnåeligt eller realistisk. Mange forklarede, at der er afvejninger i ethvert forsøg på at opnå balance: at ved at prioritere ét aspekt af bæredygtig turisme, vil et andet blive nedprioriteret. Et klassisk eksempel på det er debatten om hvaljagt – ved at beskytte hvalerne fra at blive jaget, beskytter vi måske naturen, mens beskyttelsen af en kultur bliver taberen.
2. Er det grønlændernes natur/kultur at være bæredygtige?
Natur og kultur var populære emner i forhold til bæredygtig turisme.
”Jeg mener, [bæredygtighed] faktisk er noget helt fundamentalt for os i Grønland. Vi har en kollektiv adfærd, der handler om, at vi skal bruge ressourcerne på en måde, der er til gavn for os alle. Historisk set kunne man ikke eje ejendom eller land, det hele tilhørte os alle … Jeg tror, det er en stor del af vores kultur at have det mindset.” Salik Hard, Sermersooq Business
Nogle er enige om, at bæredygtig adfærd ligger naturligt til grønlænderne, mens andre er uenige. Uanset hvilket standpunkt, man indtager, kan vi være enige om, at både kultur og natur er meget vigtige for den bæredygtige turisme i Grønland. Derfor bør vi tænke over, hvordan den grønlandske kultur passer ind i vores vision for bæredygtig turisme.
3. Økonomisk bæredygtighed: forskellige definitioner for forskellige interesser
Emnet økonomisk bæredygtighed var også meget populært i forhold til bæredygtig turisme. Der var dog uenighed om, hvordan det skulle forstås. For nogle var det, at økonomisk bæredygtig turisme fordeler væksten bredt over de sociale lag – så dem, der har det sværest i lokalsamfundene, kan få gavn af det. For andre handlede økonomisk bæredygtighed om en bæredygtig vækst af deres egne turistvirksomheder. Disse prioriteter afhænger selvfølgelig af, hvorvidt de interviewede taler fra et statsligt eller ikke-for-profit perspektiv, eller om de taler ud fra et privatejet virksomhedsperspektiv.
4. Bæredygtig turisme forandrer sig i tid såvel som i rum
Mine interviews kastede også lys over nogle nye aspekter af bæredygtighed, som ikke har fået meget opmærksomhed før COVID-19-krisen. For eksempel har robusthed fået øget vigtighed som et aspekt af bæredygtig turisme, idet coronakrisen har afsløret, hvor skrøbelig turisme er, når verden står overfor en global sundhedskrise.
På trods af kompleksiteten og uenighederne var det muligt at identificere 8 prioriteter for bæredygtig turisme, som de fleste af de interviewede var enige om, var vigtigst.
De 8 prioriteter
(i) at holde styr på besøgstallene
(ii) sikkerhed (særligt hvad angår krydstogtskibe)
(iii) at sprede turismen over hele Grønland
(iv) COVID-19 – sundhedssikkerhed og robusthed
(v) at beskytte den unikke og urørte natur
(vi) at overføre kulturelle unikke særkender
(vii) økonomisk vækst
(viii) at turistbranchen vækster langsomt
–
Selvom man måske nok kan finde mange af disse prioriteter i bæredygtige turismestrategier for andre destinationer, så har de hver især en særlig betydning for Grønland. For eksempel er nummer 4 – COVID-19 – sundhedssikkerhed og robusthed – en særlig bekymring for Grønland, fordi vores sundhedssystem har en begrænset kapacitet og nødberedskabsinfrastruktur, og på grund af vores afstand fra oprindelsesmarkederne. Så her er det netop den lokale kontekst, der gør dette til en prioritet for bæredygtig turisme i Grønland.
Dertil kommer, at overførslen af den lokale kultur, snarere end beskyttelsen af den, er noget, der skilte sig ud i mine interviews. Grønlænderne ønsker i overvældende grad at lære turisterne om deres kultur fremfor blot at bevare den, og det er en del af bæredygtig turisme for dem. Mange af de interviewede talte om den værdi, som grønlandske traditioner har i dag – og argumenterede for, at folk andre steder fra virkelig kan lære noget af dem.
Grønlands særkender kan endda bruges til at guide os i at beslutte, hvad der er bæredygtigt for os:
”Turisme kan være en ekstremt vigtig branche for Grønland, men vi skal vækste indefra. Vi skal gøre det selv, og det kan gå langsomt … Alting gror alligevel langsomt i Arktis. Så hvorfor ikke også lade turismen vokse stille og roligt, indefra.” Erik Palo, Arctic Boat Charter.
De 8 prioriteter ovenfor udstikker en retning for bæredygtig turismeudvikling i Grønland, selvom der, som vi har set, uundgåeligt vil være afvejninger og kompromisser undervejs. Forhåbentlig kan disse eksempler vise, at der er værdi i det, der gør Grønland anderledes, og det er disse forskelle, der kan bidrage til en bæredygtig turismeudvikling, som ikke kun passer til vores lokale kontekst, men også fremmer en international forståelse af, hvordan man bør praktisere bæredygtig turisme.
Ønsker du yderligere information om Liz’s ph.d.-projekt, at blive involveret eller dele perspektiver med Liz, så skriv til hende på liz@visitgreenland.com.
