Vi er vant til, at tingene skal gå hurtigere og hurtigere i hverdagen. Bredbåndsforbindelsen må gerne være endnu hurtigere, kommer man 5 minutter hurtigere igennem trafikken er det en succes, og kabinepersonalet på et fly er ikke sene til at prale med, hvis man lander før tid. For tid er jo penge, ikke sandt?
I forrige artikel fra denne serie om slow adventure-turisme var vi inde på, at nogle bestemte typer turister efterspørger et roligt tempo, stilhed og naturens storhed kombineret med fornyelse, men også komfort på rejsen. Skulle vi trække lidt på vores segmenteringsredskaber kunne der være tale om ’vildmarkssøgeren’, ’autencitetssøgeren’ og endda ’etnofilen’.
Det er dog vigtigt at understrege, at en turist i en sammenhæng kan efterspørge det vilde natteliv i Las Vegas, alle tilbuddene om intens underholdning fra cabaret til casino på den ene ferie, for dog på den næste ferie at ville det stik modsatte, nemlig komme helt ned i tempo, og genoplade batterierne i omgivelser der indbyder til ro.
Vi er vant til, at tingene skal gå hurtigere og hurtigere i hverdagen. Bredbåndsforbindelsen må gerne være endnu hurtigere...
Artiklen fortsætter længere nede…
Slow tourism kan derfor ligeledes opfattes som den sindstilstand folk gerne vil være i, når de kommer hertil og skal være her på deres ferie, i modsætning til den hastighed og det ‘pace’ eller tempo som folk er vant til i dagligdagen, der hvor de lever og bor til dagligt. Fx i London, Frankfurt, Barcelona eller Boston.
Forskerne bag artiklen kommer frem til seks motivationsfaktorer, som driver folk til at bestille en rejse til et sted, hvor man kan komme ned i gear og få ro omkring sig til også at rejse ind i sig selv, for at sige det lidt populært.
Den første faktor er ‘relaxation’ eller ‘afslapning’. En tilstand hvor man gør sig fri af stress, spændinger, bekymringer og søger en zone af komfort, fx ved et sted som Glacier Lodge Eqi, eller Uunartoqs varme kilder, der begge byder på rig mulighed for at komme i sådan en tilstand.
Den første faktor er ‘relaxation’ eller ‘afslapning’. En tilstand hvor man gør sig fri af stress, spændinger, bekymringer og søger en zone af komfort, fx ved et sted som Glacier Lodge Eqi, eller Uunartoqs varme kilder, der begge byder på rig mulighed for at komme i sådan en tilstand.
Den anden faktor er ‘selvrefleksion’, eller ‘self-reflection’, som går ud på ikke blot at mærke verden men også sig selv. En slædetur over Kangerlussuaq-fjorden i februar, eller kiggen på nordlys i Tasiilaq i april kunne være glimrende anledninger til selvreflekstion i helt uforstyrrede omgivelser.
Den tredje faktor er ‘flugt’ eller ‘escape’ og det sproglige synonym herfor kunne være udtrykket med ‘at koble ud’. Det vil sige, at man frigør sig fra den rutinemæssige hverdag og bogstaveligt talt flygter fra den, ved – for en stund – at begive sig et helt andet sted hen, som har noget helt andet at tilbyde. For eksempel at man den ene dag står i larmende København, for næste dag at plante fødderne i Kapisillit og begive sig ud på en vandring ud i intetheden.
Fjerde faktor er ‘det nye’ eller ‘novelty’ som bedst kan defineres som noget, man ikke har oplevet eller prøvet før. Heri kan også ligge mødet med andre mennesker og en anden kultur, som kan byde på stimulation, begejstring og ‘adventure’. Slow tourism udelukker således ikke hurtige transportmidler i sig selv, såsom speedbåde, helikoptere, fly mv., men det er bestemt ikke et mål for ‘slow tourism’-rejsende at se så mange steder på så kort tid som muligt – tværtimod vil de hellere tilbringe mere tid på få men gode steder.
Femte faktor kan kobles sammen med et af de vigtige elementer fra Big Arctic Five-kampagnen, nemlig ‘pioneering people’, og det faktum, at ‘slow tourism’-rejsende gerne vil engagere sig i lokalbefolkningen og de lokale traditioner og kulturer. Engagementet kan dog også vise sig i interesse i naturen, som for eksempel, miljøbeskyttelse. Man ønsker at interagere med – og for en stund – føle sig som en del af et fællesskab, selvom man kun kortvarigt er gæst der.
Sjette og sidste faktor er ‘videnstilegnelse’ eller ‘discovery’, som er et ønske om at blive klogere på noget, man ved lidt eller intet om i forvejen. Det passer godt med de fleste segmenttyper, der besøger Grønland i dag, idet mange af dem er godt uddannede og dermed skolet i at være interesserede, nysgerrige og lærevillige gennem hele livet.
Engagementet kan dog også vise sig i interesse i naturen, som for eksempel, miljøbeskyttelse. Man ønsker at interagere og for en stund føle sig en del af et fællesskab, selvom man kun kortvarigt er gæst der.
Den viden tilføjer endnu et lag til vores forståelse af mange af de gæster, der kommer til Grønland, samt deres motivation for at komme hertil, og den gør det nemmere for os at målrette vores markedsføring og aktivitetsudbud til dem.
Den viden tilføjer endnu et lag til vores forståelse af mange af de gæster, der kommer til Grønland, samt deres motivation for at komme hertil, og gør det nemmere for os at målrette vores markedsføring og aktivitetsudbud til dem.
Vi må dog ikke glemme, at ‘slow tourism’ ikke er ensbetydende med, at vi som professionelle turistoperatører kan slappe lidt mere af i forventningen om, at turisterne stiller færre krav til os eller forventer mindre af os. ‘Slow’ må således ikke forveksles med ‘sløv’. For kan vi ikke levere varen, når gæsterne kommer hertil på trods af, at vi har de bedst tænkelige naturmæssige og kulturmæssige rammer til det, ja så står andre destinationer i kø for at tilbyde netop det, ‘slow tourism’-rejsende efterspørger.
I en nyere artikel fra det anerkendte ‘Journal of Travel Research’ peger tre forskere fra et par amerikanske universiteter på en række interessante forhold. Dels at selvom begrebet ‘slow tourism’ – eller ‘unplugging’ som vi også har kaldt det for nyligt i vores sidste B2C-nyhedsbrev i artiklen ‘De 5 kedeligste steder i Grønland’ – forekommer at vinde frem og være et nyt begreb for mange, så har den turismeform altid eksisteret ved siden af og sammen med masseturisme.
Sekundært findes der ingen fast og anerkendt definition af ‘slow tourism’, ligesom vi med hånden på hjertet for få år tilbage som turistråd var sløve til at tage begrebet ‘adventureturisme’ til os, fordi vi tog første del af ordet ‘adventure’ meget bogstavelig og lavpraktisk, og straks på alle de mountainbike- og kajakture, som vi endnu ikke udbyder mange steder landet over, selvom landskab og hav indbyder til det.
I stedet tænker vi i dag på ‘adventure’ som en sindstilstand turisterne har og efterspørger, når de tænker på at tage til Grønland; netop for at opleve et eventyr, uanset om man er en aktiv rejsende eller lidt mere til den komfortable side.
I stedet tænker vi i dag på ‘adventure’ som en sindstilstand turisterne har og efterspørger, når de tænker på at tage til Grønland; netop for at opleve et eventyr, uanset om man er en aktiv rejsende eller lidt mere til den komfortable side.
