• Hjem
  • Seneste Nyt
  • Krydstogt
  • Redskaber
  • Udbydere
  • Om os
  • DMO Kontakt
Travel Trade - Visit Greenland
  • Hjem
  • Seneste Nyt
    • Travel Trade Forum
  • Webinarer
  • Krydstogt
    • Krydstogtsanløbsliste
  • Redskaber
  • Udbydere
  • Presse
  • Markedsudvikling
    • Adventure segmenter
    • Branchemesser
  • MICE
  • Om Visit Greenland
    • Medarbejdere
    • Strategi
    • Jobmuligheder
    • Årsrapporter og andre dokumenter
    • VG Kontakt
    • DMO Kontakt
  • → Media Request Form
  • → VisitGreenland.com
  • Søg

Visit Greenland gør status på 2025 – med ny strategi, styrket datagrundlag og øget international opmærksomhed

På den ordinære generalforsamling tirsdag den 26. maj godkendte Visit Greenland årsrapporten for 2025 og fremhævede et år præget af stor international opmærksomhed på Kalaallit Nunaat, styrket strategisk retning og øget fokus på lokal forankring i turismeudviklingen.

I formandens beretning fremhævede bestyrelsesformand Anette G. Lings, at 2025 har været et særligt år. Den internationale interesse for landet har været markant, og det har understreget betydningen af, at Kalaallit Nunaat selv er med til at definere fortællingen om landet og retningen for turismens udvikling.

Et centralt resultat i 2025 var lanceringen af Visit Greenlands nye 10-årige strategi, “Kalaallit Nunaat… og alt det, vi er fælles om”. Strategien sætter retningen for arbejdet frem mod 2035 og bygger på en klar ambition om, at vækst i turismen skal omsættes til værdi for samfundet. Det betyder, at turismen ikke alene skal måles i antallet af besøgende, men også i de arbejdspladser, lokale muligheder og den samfundsværdi, den skaber.

I 2025 offentliggjorde Visit Greenland også landets første turismeregnskab. Det viste, at turismen i 2024 bidrog med 1,245 mia. kr. til samfundet og skabte omkring 1.800 arbejdspladser. Det svarer til 4,9 procent af BNP og mere end 6 procent af den samlede beskæftigelse. Tallene giver et stærkere grundlag for at planlægge turismens udvikling og prioritere indsatserne fremadrettet.

“Den stigende internationale interesse for Kalaallit Nunaat skaber udviklingsmuligheder, men den gør det også endnu vigtigere, at vi selv er med til at sætte retningen. For Visit Greenland handler turismeudvikling ikke kun om vækst i antal, men om at omsætte opmærksomheden til værdi for samfundet. Det betyder stærkere lokale virksomheder, nye muligheder for unge og en udvikling, der sker med respekt for natur, kultur og hverdagsliv i hele landet,” udtaler direktør Anne Nivíka Grødem.

Visit Greenland har i 2025 samtidig haft fokus på at styrke dialogen med borgere, kommuner, regionale aktører og erhvervet. Gennem lokale forløb i flere dele af landet er der arbejdet med at inddrage lokale perspektiver og skabe bedre forudsætninger for, at turismen udvikles med udgangspunkt i de mennesker og steder, den berører.

Arbejdet har blandt andet omfattet borgerdialog, indsamling af viden om befolkningens syn på turismen samt lokale udviklingsforløb i yderdistrikter. Formålet er at sikre, at turismens udvikling sker med lokal opbakning og med blik for både muligheder, bekymringer og behov i de enkelte områder.

“Turismen i Kalaallit Nunaat udvikler sig i en tid med store forandringer. Derfor er det afgørende, at vi arbejder ud fra et fælles fundament og med blik for hele landet. Visit Greenland har i 2025 styrket både det strategiske grundlag, datagrundlaget og samarbejdet med de aktører, der hver dag er med til at forme turismen lokalt. Det er vigtigt, hvis vækst skal blive til værdi,” udtaler bestyrelsesformand Anette G. Lings.

I løbet af året har Visit Greenland desuden arbejdet med at styrke landets internationale synlighed, videreudvikle det nationale brand og forbedre organisationens digitale platforme. Indsatserne skal understøtte en mere sammenhængende fortælling om Kalaallit Nunaat og sikre, at den stigende internationale interesse omsættes til relevant og ansvarlig efterspørgsel.

Økonomisk leverede Visit Greenland et overskud på 412 t.kr. i 2025, hvilket bestyrelsen finder meget tilfredsstillende i forhold til selskabets formål. De finansielle resultater og den strategiske retning bekræfter Visit Greenlands forpligtelse til at anvende bevillinger effektivt og med fokus på langsigtet bæredygtighed.

Generalforsamlingen bød på et genvalg af Anette Lings, direktør i Hotel Sisimiut, som formand i bestyrelsen. Det samme gjaldt for bestyrelsesmedlemmerne Gerth P. Olsen, Kattie Nielsen, Heidi Jensen og Erik Palo Jacobsen. På det konstituerende bestyrelsesmøde samme dag, blev Kattie Nielsen valgt som næstformand.

I 2026 fortsætter Visit Greenland arbejdet med ansvarlig turismeudvikling, borgerinddragelse og styrket viden om turismens betydning. Samtidig skal den voksende internationale interesse for Grønland omsættes til flere besøgende og øget værdiskabelse i hele landet. Målet er fortsat at udvikle turismen på en måde, som Kalaallit Nunaat kan se sig selv i, og som skaber bæredygtige muligheder og lokale værdi for landet.

Artiklen fortsætter længere nede…

Af Visit Greenland

Bag Grønlands største rejseside gemmer sig Visit Greenland, som er 100% ejet af Grønlands Selvstyre. Visit Greenland er ansvarlige for at markedsføre landets muligheder og oplevelser til gæster, som ønsker at besøge verdens største ø.

http://traveltrade.visitgreenland.com
Visit Greenland
Traveltrade.visitgreenland.com is managed by Visit Greenland and provides a variety of resources for national and international operators working with tourism in Greenland.

Hyppigt Besøgt

  • Kontakt os
  • Cruise Call List
  • Brug af vores media
  • Presse
  • Adventure i Grønland

Vigtige Links

  • VisitGreenland.com
  • Vores fotodatabase
  • Turismestatistik
  • Big Arctic Five
  • Abonnér på vores Nyhedsbrev
Copyright Visit Greenland 2023 © Produced by Visit Greenland and KathArt Interactive
  • LinkedIn
  • Facebook
  • Instagram
  • Youtube
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrér tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Se præferencer
  • {title}
  • {title}
  • {title}
Scroll to top