• Hjem
  • Seneste Nyt
  • Krydstogt
  • Redskaber
  • Udbydere
  • Om os
  • DMO Kontakt
Traveltrade - Visit Greenland
  • Hjem
  • Seneste Nyt
    • Travel Trade Forum
  • Webinarer
  • Krydstogt
    • Krydstogtsanløbsliste
  • Redskaber
  • Udbydere
  • Presse
  • Markedsudvikling
    • Adventure segmenter
    • Branchemesser
  • MICE
  • Om Visit Greenland
    • Medarbejdere
    • Strategi
    • Jobmuligheder
    • Årsrapporter og andre dokumenter
    • VG Kontakt
    • DMO Kontakt
  • → Media Request Form
  • → VisitGreenland.com
  • Søg
  • Woman relaxing in the bubble bath in the indoor swimming pool Malik in Nuuk in Greenland. Photo by Rebecca Gustafsson

Wellnessturisme

Hvilke billeder melder sig på din indre skærm, når du hører begrebet ”wellness-turisme”? En gruppe unge kvinder, der mediterer på en strand? Nogen, der modtager en afslappende massage i et luksus-spa?

Udgivet den 10. juli 2019

”Wellness” er en voksende trend indenfor turisme over hele verden, en der er tale om et meget bredere begreb end de ovenfor nævnte klicheer. Denne artikel ser nærmere på, hvad wellnessturisme egentlig drejer sig om, og hvad i alverden det har at gøre med Grønland.

HVAD ER WELLNESS-TURISME?

Wellness-turisme er helt enkelt beskrevet rejser, der fokuserer på helbred og velbefindende. Eksempler herpå inkluderer ofte spa-rejser, fitnessferier eller ferier, hvor omdrejningspunktet er at spise sundt.

Mange eksempler på wellness-turisme fokuserer også på spirituel wellness, eller wellness for hovedet såvel som kroppen. Således kan en wellness-ferie for eksempel også være en tur til et meditationsretreat, hvor man koncentrerer sig om at øge gæstens spiritualitet og kreativitet.

Relaxing at the hot pools of Uunartoq in South Greenland. By Mads Pihl

Denne type turisme er ofte forbundet med transformative rejser forstået på den måde, at dem, der tager på denne type rejser, ofte søger efter at blive forandret på en eller anden måde, ikke kun fysisk men også spirituelt. En yoga-time kan for eksempel være vejen til en øget selvforståelse, mens en gårdferie kan være en livsforandrende introduktion til en verden, hvor man lever mere fælles.

Mange eksempler på wellness-turisme fokuserer også på spirituel wellness eller wellness for hovedet såvel som kroppen.

Artiklen fortsætter længere nede…

(…)behøves wellness-turisme ikke nødvendigvis at manifestere sig i de klassiske eksempler; meditations-retreats eller spa-rejser.

Hikers relaxing in a field of flowers in Qassiarsuk. The 5 most boring places in Greenland

WELLNESS-TURISME VS. ADVENTURE-TURISME

Hvordan knytter vi forståelsen af wellness-turisme til turismen i Grønland? Grønland er jo i overvældende grad en destination for adventure-turisme – en aktiv destination – så hvordan indarbejder vi aktiviteter, som kræver, at turisterne sænker tempoet eller nogle gange endda stopper helt op?

Ja, som definitionen ovenfor lægger op til, så behøves wellness-turisme ikke nødvendigvis at manifestere sig i de klassiske eksempler; meditations-retreats eller spa-rejser. Så længe der er en indbygget sammenhæng med kultur eller natur, der resulterer i en form for positiv forandring eller transformation hos en selv eller andre, kan produktet være et eksempel på wellness-turisme.

Det giver os mange flere måder at snuppe et stykke af ”wellness-kagen”. Den nye definition rammesætter wellness-turisme som en adventure-oplevelse i sig selv – som en spirituel transformation og en forbindelse til kultur og natur, som jo allerede er det, Grønland arbejder hen imod.

BLIV INSPIRERET!

Selvom disse eksempler bestemt sætter os på rette kurs i forhold til wellness-turisme, er der stadig plads til endnu mere innovation og produktudvikling i wellness-sektoren. Hent inspiration i de følgende eksempler på wellness-turisme i andre lande.

Guest relaxes in luxury with a good book by the fireplace in his private tent at the Arctic Nomad Adventure Camp in Nuuk Fjord. By Raven Eye Photography

1. SuperShe, Finland

SuperShe er en startup, der købte en hel ø i Finland for at omdanne den til et retreat kun for kvinder. Resultatet er et privat, godt gemt wellness retreat, der byder kvinder fra hele verden indenfor, så de kan trække stikket fra hverdagen og i stedet have kontakt med hinanden.

Øen huser spafaciliteter og finske saunaer, og der udbydes aktiviteter såsom yoga, meditation, madlavningskurser og naturaktiviteter.

”Vi ønsker, at SuperShe-øen skal være et foryngende og sikkert sted for kvinder, der her kan genopfinde sig selv og deres ønsker. Et sted, hvor man kan rekalibrere uden forstyrrelser,” siger Kristina Roth, grundlægger af SuperShe. ”Nogle gange hjælper det at være et sted, der føles som verdens ende, hvor du er væk fra alt det vante.”

(…)”Verdens ende” er et sted, der ligger så tilpas langt væk og er så isoleret, at det tilbyder sine gæster det mest perfekte eksempel på eskapisme på planeten.

Two women on the boardwalk near Sermermiut with icebergs in the background in Ilulissat in Greenland. Photo by Mads Pihl

Hvad kan Grønland lære af dette eksempel? – The end of the world is a selling point

SuperShe sælger sig på at være en ø ”ved verdens ende” på grund af den afsidesliggende beliggenhed i Østersøen. Verdens ende skal naturligvis forstås som fjerntliggende frem for de apokalyptiske associationer, der også kan være forbundet med begrebet! ”Verdens ende” er et sted, der ligger så tilpas langt væk og er så isoleret, at det tilbyder sine gæster det mest perfekte eksempel på eskapisme på planeten.

”Verdens ende”-kvaliteten er noget, der er mere karakteristisk for Grønland end måske noget andet sted i verden. Grønland har ”verdens ende”-fornemmelse i læssevis; fra bittesmå bygder, som elementerne næsten afskærer fra omverdenen, til bakkede, træløse landskaber, der er ubeboede, så langt øjet rækker, til de øde øer, der ligger spredt langs kystlinjen, til fjordsystemerne, der synes at strække sig endeløst ind i uudforsket terræn.

Siden netop muligheden for eskapisme er noget, som wellness-turister søger efter, har Grønland allerede en kæmpe fordel.

Man kunne beskrive hvilken som helst destination i Grønland som ”verdens ende”, og beskrivelsen ville sandsynligvis være helt dækkende. Siden muligheden for eskapisme er noget, wellness-turister søger efter, har Grønland allerede en kæmpe fordel. Brug derfor denne unikke karakteristika som et salgsargument, når du markedsfører wellness-turismeprodukter.

2. The Bands, NoRGE

The Bands er en sauna placeret ved havbredden. Den er bygget af arkitektstuderende fra Oslo og er designet, så den sømløst glider ind i det landskab, som den er placeret i.

Strukturen består i sin enkelhed af tre træbånd, der skaber formen af tre separate strukturer, der bevæger sig ned over klippelandskabet for at slutte ved vandkanten. Resultatet er en konstruktion, der minder om et vandfald, der dovent glider over klipperne.

De tre strukturer udgør til sammen en saunabygning, en picnic-terrasse og et nedsænket boblebad, som alle har direkte udsigt ud over det norske bjerglandskab. For enden af terrassen går alle tre bånd ned, så der er direkte adgang til vandkanten, hvor der også er et område, der kan bruges til at tilberede friskfanget fisk.

Som et medlem af designteamet forklarer: ”Projektet er placeret på kajen for at skabe en følsom forbindelse med landskabet og den direkte kontakt med vandet.”

The Bands er et helt enkelt, men inspirerende eksempel på, hvordan designere bruger det lokale landskab til egen fordel.

Hiking boots. Photo by Filip Gielda

Hvad kan Grønland lære af dette eksempel? – BRUG LANDSKABET

The Bands er et helt enkelt, men inspirerende eksempel på, hvordan designere bruger det lokale landskab til egen fordel. At bygge i et klippefyldt terræn er svært (hvad grønlændere kun ved alt for godt!), men i dette tilfælde har arkitekterne ikke kun håndteret denne udfordring, men brugt den til at tilføre deres projekt ekstra værdi.

Når en del af wellness-turismen handler om at skabe en forbindelse til naturen, er det et snedigt træk at huse dine egne wellness-aktiviteter i strukturer, som så vidt muligt prøver at falde i med det omkringliggende landskab.

Grønland har et unikt landskab, som for mange turister er den primære årsag til deres besøg, så tænk over, hvordan du kan integrere dette landskab i det turismeprodukt, du udvikler. Brug den gave, som naturen har givet os.

Pyramid shaped toilet overlooking Kangerluarsuk Tulleq fjord at the top of the pass - Day 8 of Arctic Circle Trail. By Lisa Germany

3. Aurora Retreat, Sverige

Aurora Retreat lever i den grad op til sit navn forstået på den måde, at stedet ligger meget langt fra hverdagen. En tur til denne lejr er ikke afslappende på samme måde som en klassisk tur til et wellness-retreat, for gæsterne forventes at finde sjælefred igennem fysisk krævende opgaver og traditioner, der er forbundet med livet i det nordligste Sverige. Det er en enkel måde at leve på, men det opfordrer til mindfulness gennem arbejdet i naturen og en tilbagevenden til det simple liv.

Udover at gæsterne kan deltage i stedets daglige gøremål, har de adgang til udstyr til at gå ture iført snesko, løbe på langrendsski eller tage på isfiskeri, og da området har et rigt arktisk dyreliv, så der er mange grunde til at begive sig ud i vildnisset.

Retreatets afsides beliggenhed understreges af det faktum, at der ikke er nogen vej, der løber hele vejen hen til lejren – den sidste kilometer hen til lejren skal tilbagelægges til fods iført snesko.

Det er en enkel måde at leve på, men det opfordrer til mindfulness gennem arbejdet i naturen og en tilbagevenden til det simple liv.

Hvordan kan Grønland lade sig inspirere af dette eksempel?  –WELLNESS ER IKKE NØDVENDIGVIS DET SAMME SOM LUKSUS

Hvis man som operatør i Grønland er interesseret i selv at give sig i kast med wellness-turismen, er det vigtigt at anerkende, at selvom wellness ofte forbindes med luksus, og der også er eksempler på wellness-turisme i Grønland, der netop tilbyder en luksusoplevelse, så behøves det ikke at være sådan.

Hiker enjoys a relaxing and reflective moment in the Arctic Circle backcountry. By Raven Eye Photography

Grønlands natur er en af landets styrker, og turister elsker det barske landskab og de udfordringer, det stiller i forhold til det liv, de ellers kender. Husk at wellness-turister sjældent er bange for selv at tage fat, og selvom der forventes en vis standard, er den samhørighed og transformation, som en wellness-turismeoplevelse tilbyder, langt vigtigere end dens niveau af luksus.

Wellness-turister leder hovedsageligt efter signatur-oplevelser, ikke luksusoplevelser, så giv dem noget unikt.

Wellness-turister leder hovedsageligt efter signatur-oplevelser, ikke luksusoplevelser, så giv dem noget unikt.

HOLD DIG ORIENTERET

Som denne artikel viser, så er wellness-turismen en branche, der hele tiden udvikler sig, men der er heldigvis mange muligheder for at holde sig velinformeret og opdateret om de seneste trends på området.

Abonner på Skift Wellness’ nyhedsbrev, der dækker seneste nyt i wellness-verdenen set fra et globalt forretningssynspunkt.

Tjek Wellness Tourism Worldwide for tips og diskussioner om wellness-turisme over hele verden.

WELLNESS FOR KROP OG SIND

DET RÆKKER UDOVER PERSONLIG WELLNESS

Ved at inspirere til forandring i mennesker, så er wellness-turisme begyndt at bevæge sig videre fra udelukkende at fokusere på et individs wellness, og til rent faktisk også at have en positiv indvirkning på den destination, der besøges.

Efterhånden som de rejsende bliver mere spirituelt oplyste, og dermed mere opmærksomme på deres egen indvirkning på alt omkring dem, søger de i højere grad efter oplevelser, som er mere meningsfyldte og har en blivende effekt på deres velbefindende. Denne type oplevelser rækker udover personlig wellness, og har i stedet at gøre med wellness i bred forstand for selve destinationen og samfundet på destinationen.

Det understøtter ideen om, at turismebranchen kan være regenerativ for de lokale indbyggere og miljøet, frem for noget, der nedslider. På denne måde kan wellness-turisme bruges til at tage bæredygtige og ansvarlige turisme-initiativer.

EN NY ÆRA FOR WELLNESS- TURISME

Med denne nye vinkel på wellness-turisme kommer også en forståelse af, at wellness som begreb er mangefacetteret. Det bliver i stigende grad forstået som noget, der har at gøre med samhørighed, fællesskab, og hvordan folk relaterer til hinanden. Nu om dage fokuserer wellness-turisme på forbindelsen mellem mennesker – ikke blot mellem grupper af turister, men også mellem turister og de lokale der bor på den destination, turisterne besøger.

På den måde går wellness-turisme nu om dage hånd i hånd med andre former for turisme, som for eksempel slow-turisme og ansvarlig turisme, i forhold til at bidrage til turismeaktiviteters generelle bæredygtighed.

IFøLGE WELLNESS TOURISM WORLDWIDE:

”Wellness-turisme er en formålsdrevet rejse, der omfatter opdagelse, samhørighed, transformation og tilfredshed, ved at fremme positiv interaktion mellem mennesker, kulturer og natur.”

Denne definition på wellness-turisme lægger sig ikke kun op ad Visit Greenlands nuværende strategi om at drive udviklingen af bæredygtig turisme, men kan også bruges af lokale turisme-operatører til at udvikle nye og eksisterende turismeprodukter, som kan finde en plads i den globale trend med wellness-turisme. Ved at forstå, hvad wellness-turisme er, og hvad wellness-turister søger, har vi mulighed for at udvikle produkter, der kan appellere til wellness-turister over hele verden.

HVAD GØR VI ALLEREDE GODT?

  • Grønland er på ingen måde fremmed overfor wellness-turisme – faktisk har vi allerede flere gode eksempler på eksisterende wellness-turisme.

  • Nuuk Vinterbadelaug

    Nuuk Vinterbadelaug, Nuuk: Det er ikke som sådan en turistaktivitet, men den er bestemt åben for turister – Nuuk Vinterbadelaug giver mulighed for at tage et friskt dyp i havnen hver søndag morgen.

  • Arctic Nomads Kiattua Camp

    Arctic Nomads Kiattua Camp er et gennemført luksus-retreat komplet med isoleret beliggenhed, et boblebad, en sauna og eksklusiv spisning.

  • Asimut Tours & Camp

    Asimut Tours & Camp, tæt på Kapisillit, består af 3 hytter og byder på stilhed og isolation, men giver også daglig adgang til bygden Kapisillit for dem, der har behov for en lille dosis civilisation.

  • Hotel Sisimiut

    Hotel Sisimiut har en sauna og ”Arctic Spa”, der både kan bruges i selskab med andre og lejes eksklusivt til dit selskab.

  • Ilulissat Guesthouse

    Ilulissat Guesthouse har for nylig åbnet en sauna med en helt unik panoramaudsigt ud over isfjorden.

  • Glacier Lodge Eqi og Iliminaq Lodge

    Glacier Lodge Eqi og Iliminaq Lodge giver gæsterne mulighed for virkelig at tage naturen ind, mens man samtidig nyder en høj levestandard.

  • Varme kilde i Aasiaat

    Den mindre kendte varme kilde i Aasiaat kan opleves på tur med Honest Greenland.

  • Sydgrønland

    Sydgrønland er ved at få et ry som en wellness-region eller et kæmpestort spa på grund af de naturlige varme kilder og dets helt eget spa.

Udforsk relaterede artikler, tilbud og udbyder:

  • Capital Region
  • Destination Arctic Circle
  • Kultur
  • Natur
  • Nordgrønland
  • Sydgrønland
  • Varme kilder

Af Liz Cooper

Liz has previously worked for Visit Greenland as part of the content, online, B2B and press teams. She is currently an industrial PhD candidate at Visit Greenland and Copenhagen Business School, researching sustainable cruise tourism.

http://visitgreenland.com

Redaktørens Favoritter

Oplev Grønlands vilde natur, med direkte flyvninger til Kangerlussuaq

Fra i dag, den 17. marts 2025, genoptager Air Greenlands deres direkte flyvning mellem København og Kangerlussuaq med 2 ugentlige afgange.

  • #Destination Arctic Circle
  • #Regioner
  • #Towns and settlements
  • #Kangerlussuaq

Visit Greenland udgiver kapacitetsanalyse for Qaqortoq

Det nationale turismeråd præsenterer resultaterne af den tredje og sidste kapacitetsanalyse for de kommende lufthavnsbye.

  • #Information
  • #Regioner
  • #Sydgrønland
  • #Towns and settlements
  • #Qaqortoq

Kangerlussuaq – stadig en vigtig del af Grønlands turismelandskab

I Visit Greenland og Destination Arctic Circle anerkender vi Kangerlussuaqs mangeårige rolle som porten til Indlandsisen og et centralt knudepunkt for turisme i Grønland.

  • #Destination Arctic Circle
  • #Information
  • #Regioner
  • #Towns and settlements
  • #Kangerlussuaq
Iceberg Last Light. Aningaaq Rosing Carlsen - Visit Greenland

Visit Greenland udgiver kapacitetsanalyse for Ilulissat

Det nationale turismeråd præsenterer resultaterne af den anden ud af tre kapacitetsanalyser for de kommende lufthavnsbyer; Nuuk, Qaqortoq og Ilulissat.

  • #Nordgrønland
  • #Information
  • #Regioner
  • #Towns and settlements
  • #Ilulissat
Se flere artikler
Visit Greenland
Traveltrade.visitgreenland.com is managed by Visit Greenland and provides a variety of resources for national and international operators working with tourism in Greenland.

Hyppigt Besøgt

  • Kontakt os
  • Cruise Call List
  • Brug af vores media
  • Presse
  • Adventure i Grønland

Vigtige Links

  • VisitGreenland.com
  • Vores fotodatabase
  • Turismestatistik
  • Big Arctic Five
  • Abonnér på vores Nyhedsbrev
Scroll to top