Adventure Segmenter
Udforsk, hvordan kortlægningen og segmenteringen af turister i Grønland er forbundet.
→ Læs mere
De kommende år vil væksten i jobs og indtægter komme fra virksomheder, der tænker bæredygtigt, tager ansvar for kultur og miljø og forstår at inddrage gæster i aktive oplevelser.
Turisme er en økonomi baseret på mennesker og social interaktion, og globalt set står turismesektoren i dag for 9% af verdensmarkedet og 1 ud af 11 jobs.
Både i Grønland og på verdensplan er turismen i stand til at udvikle regionale økonomier og støtte op omkring lokalsamfund.
Dette sker dog ikke altid uden betydelig påvirkning af natur og miljø samt af kulturelle værdier på måder, der kan være skadelige både på kort og lang sigt.
Udfordringen for turismen vil derfor altid være at skabe økonomisk og samfundsmæssig udvikling og samtidig tage hensyn til natur, miljø og kultur.
Adventureturisme adresserer alle disse udfordringer på en måde, som både giver udviklingsmuligheder til lokalsamfund og tager højde for adventurerejsendes mangeartede forståelser af, hvad en ansvarlig, bæredygtig adventurefokuseret oplevelse indeholder.
Grønland er en utvetydig adventure destination i omverdenens øjne,
og derfor har Visit Greenland i en årrække arbejdet med promovering og forståelsen af Grønland i det perspektiv.
Vi forstår adventureturisme som en rejseform, hvor gæster interagerer med miljø og natur, deltager i fysiske aktiviteter og indgår i kulturel udveksling i en kombination af mindst to af disse elementer.
Adventure handler ikke om hvor vildt, højt eller ekstremt noget er. Det er først og fremmest en mental indstilling til rejseoplevelser, der former de værdier, som gæster bringer med sig på tur.
Adventure er med andre ord et subjektivt begreb, der afhænger af, hvordan den enkelte rejsende gerne vil forme sine oplevelser.
Det centrale for adventureturister er således, at ferien skal være oplevelsesbaseret, og at merværdi opstår, når de får mulighed for at komme ind under huden på en destination gennem fysisk aktivitet, kulturelle møder eller naturoplevelser.
Gennem sådanne aktiviteter flytter hver enkelt rejsende sine egne grænser kulturelt, fysisk og geografisk, og grænserne er forskellige fra person til person.
Adventureturisme passer direkte ind i måden det grønlandske samfund og de lokale grønlandske økonomier fungerer på.
Det er en rejseform, der støtter lokaløkonomier, fordi turoperatører fokuserer på at skabe oplevelser, der er forankret i lokalsamfund, hvor man kan komme tæt på hverdagen og væk fra masseturisme.
Dette skaber indtægter i selv de mindste byer og bygder, der er involveret i adventureaktiviteter. Af samme grund ser vi også, at de stærkeste adventure aktører i Grønland er små, lokalt forankrede firmaer med en markant iværksættervilje og en passion for at skabe oplevelser og fortælle historier, der er knyttet til specifikke aktiviteter og nærområder.
Gennem sådanne aktiviteter formes efterhånden virksomheder, der medvirker til at tage aktivt ansvar for samfundsudviklingen, og som bekymrer sig om natur og miljø, involverer lokale ildsjæle og sikrer at turistoplevelser er kulturelt forankrede og samtidig baseret på kommerciel forretningsdrift.
Set i det lys er det Visit Greenlands klare mål at støtte op om alle, der tænker bæredygtigt, tager ansvar for kultur og miljø og forstår at inddrage gæster i aktive oplevelser, for det er fra denne type turistvirksomheder, at vi forventer at se en vækst i nye arbejdspladser og indtægter de kommende år.
Kilder: Artiklen trækker på viden fra UNWTOs “Global Report on Adventure Tourism” 2014.
Udforsk, hvordan kortlægningen og segmenteringen af turister i Grønland er forbundet.
→ Læs mere
Hvad er adventure turisme i Grønland? Hvordan arbejdet Visit Greenland med det?
→ Læs mere
Hvad er Adventure Travel Trade Association (ATTA) netværket, og hvordan fungerer det?
→ Læs mere
Rammebetingelser er et værktøj for værdiforøgelse. Hvad er byggestenene for adventure turisme?
→ Læs mere
Menneskelige ressourcer og adventure. Professionelle guider er en af turoperatørernes primære aktiver.
→ Læs mere
Fælles ansvar i all led af forsyningskæden. Læs om, hvor vigtigt partnerskaber mellem virksomheder er i en forsyningskæde.
→ Læs mere